23948sdkhjf

Derfor vil jeg være mekaniker

MIN FREMTID

Joachim Eg, 22 år, Føvling.
For halvandet år siden begyndte Joachim Eg på sin mekanikeruddannelse.

- Jeg er meget interesseret i biler og store larmende motorer som i de gamle amerikanerbiler, fortæller han, der drømmer om at få sit eget autoværksted en dag.

I disse uger er Joachim Eg i skolepraktik på Skjern Tekniske Skole, hvor han også bor på skolehjem sammen med andre erhvervsskoleelever.

- Jeg kommer fra Føvling, og det ville have været naturligt for mig at vælge skole i enten Esbjerg eller Kolding. Men jeg valgte Skjern Tekniske Skole, fordi der her er mere struktur og styr på tingene. Her er også mange nye biler, vi arbejder på - og derfor ville jeg helst her til, siger han.

Henriette Helene Borg, 21 år, Grindsted
Hun var egentlig begyndt på HHX; men ville med sine egen ord hellere være mere "produktiv og aktiv", så efter et år på gymnasiet, skiftede Henriette Helene Borg gear og begyndte på mekanikeruddannelsen.

- Det var lige det, jeg ville. Teknologien er spændende, og det er sjovt, når man gør bilerne endnu sjovere, siger hun.

Henriette Borg var først begyndt på en anden erhvervsskole, men skiftede hurtigt til Skjern Tekniske Skole:

- Lærerne er dygtige. Og her gør man også meget for det gode fællesskab i klasserne - også uden for skoletiden, siger hun.

Henriette bor på skolehjemmet, når hun går i skole:
- Det gør hverdagen nemmere, at man kan bo her. Og så er det dejligt, at der også er et godt fællesskab på skolehjemmet.

Artiklen er en del af temaet Min Fremtid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141