Q&A Statsminister Lars Løkke Rasmussen har som vision, at der skal være 1 mio. grønne biler i Danmark i 2030. Hvor mange elbiler producerer Nissan om året og har Nissan og Nissan-Danmark taget højde for, at der kan komme øget efterspørgsel efter elbiler.
! Først og fremmest må vi sætte spørgsmålstegn ved, om de eksisterende afgifter er nok til at bringe os i mål med de 1 mio. biler. Lige nu er der kun finansieret løsningsforslag for de næste to år.
Det er i sagens natur svært for os at vide, hvor stor resten af verdens efterspørgsel bliver på elbiler. Generelt afstemmer Nissan efterspørgsel med udbud. Og eftersom volumen i Danmark alt andet lige vil være relativ beskeden, ser vi det ikke umiddelbart som et problem.
? Det lader til, at der igen er gået hårdknude i forhandlingerne om, hvordan elbiler skal afgiftsbelægges. Vil det medføre at salget vil gå i står, akkurat som vi så under sidste efterårs debat om bilafgifter?
! Vi oplevede allerede fra sommerferien, da der blev lækket oplysninger om eventuelle tilskudsordninger, et drastisk stop i vores salg af elbiler. Det er altafgørende, at der kommer ro og langsigtede udmeldinger vedr. afgiftsændringer. Til gengæld har vi generelt registreret en væsentlig øget interesse i forbindelse med alle partiernes positive tilkendegivelser. Det giver forbrugerne en tro på et snarligt gennembrud.
? Elbiler er afhængige af batterierne. Hvordan sikrer Nissan, at disse udvindes og produceres på en bæredygtig måde?
! Dette spørgsmål kan vi desværre ikke svare på. Vi har ingen adgang til disse informationer. Det eneste, vi kan gentage, er vores omtanke, idéer og handlingsplaner for reelt genbrug af batterierne. Læs f.eks. om Amsterdam ArenA:
"Utidig snak sætter salg af elbiler i stå"
Elbiler er igen-igen på den politiske agenda. Men hos Nissan, Danmarks førende leverandør af elbiler, mener Country Manager Ralph Gonsalves, at politikerne igen bremser bilsalget