23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Autobutler opnår tysk hæder

Den danske værkstedsportal er kåret som Tysklands bedste online-formidler af værkstedsjobs.

ONLINE Den danske værkstedsportal Autobutler er blevet kåret som Tysklands bedste online markedsplads for bilreparationer. Kåringen er foretaget af det uafhængige markedsforskningsinstitut DISQ, som undersøger en lang række virksomheder og kårer de bedste i hver kategori.



Blandt konkurrenterne inden for værkstedsportaler var blandt andre tjenester ejet af store tyske autovirksomheder som BMW, Volkswagen og Bosch.



Autobutler fik en samlet score på 83,5 ud af 100 mulige, Andenpladsen gik til det Bosch-ejede driverlog, mens tredjepladsen gik til autoservice.com.



Autobutler bliver især fremhævet for sin evne til at give komplekse jobbeskrivelser samtidig med at et brugervenligt design, gør det nemt for bilejere at få et hurtigt overblik.



Det er en yderst tilfreds adm. direktør for Autobutler, Christian Legêne, som fortæller om oplevelsen med at blive hædret på det tyske marked for værkstedsreparationer.



- Vi har en dansk tradition for transparens og fokus på kvalitet på værkstederne. Samtidig er de danske mekanikere i forhold til Tyskland langt fremme med digital markedsforståelse. Det er disse erfaringer, vi bruger til at forandre måden, kunden får sin bil på værksted. Vi er derfor glade for, at vi nu ikke bare er blevet blåstemplet, men også har eksperternes ord for at vi gør det ekstraordinært godt og betydeligt bedre end konkurrenterne i verdens største billand, siger Christian Legêne, som har stået bag virksomheden siden starten i et baglokale på Amager i 2010.



Dygtige danske mekanikere

Hos Autobutlers danske ledelse er man ikke i tvivl om, at placeringen som Tysklands bedste skyldes at man har oprettet et centralt servicecenter i Danmark, hvor mekanikere beregner tilbud for værksteder i fem lande og sørger for detaljerede bud til de tyske kunder.



- Indholdet og kravene til en bilreparation er ens på tværs af landegrænserne. Når en bilejer i Berlin eller Frankfurt bruger Autobutler, vil det i de fleste tilfælde være en dansk mekaniker, som fra hovedkontoret i København beregner og forbereder indholdet i tilbuddet. Det er i praksis kun reservedelene, timelønnen og sproget som adskiller sig. Vi har nationale mekanikere i dialog med kunderne og værkstederne, men alle beregninger og arbejdsbeskrivelser sker hos danske mekanikere.



Undersøgelsen fremhæver at Autobutler har været i stand til præcist at beregne komplekse tilbud og samtidig har præsenteret tilbud og kontakt til værksteder på en overskuelig måde.



Globalt vækstmarked

Hos ledelsen i Autobutler peger man på at området for beregning af værkestedspriser er et potentielt nyt globalt vækstmarked for hele den danske bilbranche i takt med den øgede digitalisering.



- Topplaceringen i Tyskland viser at danske mekanikere har potentialet og forståelsen til at blive fremtidens center for beregning af værkstedstilbud i hele verden. Vi har allerede i dag skabt 10 specialistjobs for mekanikere, som betjener bilejere på tværs af landegrænser og jeg forventer at dette område vil skabe mange nye jobs de kommende år, i takt med at Autobutlers internationale markedsplads vokser, forudser Christian Legêne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173