23948sdkhjf

Brandudslag i august årsag til dyk

Udsalget i august af ikke-WLPT-godkendte biler har medført et sløjt septembersalg, som ligger 16 procent under 2017.

TENDENS I september kom der dog blot 12.040 nye personbiler ud på vejene, hvilket er 16% lavere end sidste års salg på 14.371 biler. I år har september været påvirket af et meget stort salg i august fordi der trådte nye regler i kraft 1. september.

Ser vi på hele året, har august og september været lidt atypiske - både i år og sidste år - men efter september er vi stadig marginalt over sidste års totale salg for året. September sidste år var præget af den politiske debat om bilafgifterne: Der havde været usikkerhed i august og starten af september, mens der efter politisk afklaring blev solgt en stor portion i slutningen af måneden.

Lille plus
I år til dato har 170.010 nye personbiler fået nummerplader på i år - et lille plus på knap en procent i forhold til samme periode sidste år.

Direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen uddyber:

- Årets bilsalg kører i særdeles højt gear - vi er fortsat oppe på et rekordhøjt antal af biler. Og det kan vi jo kun være glade for. Det vi ser i september er, at den nye test for måling af brændstofforbrug trådte i kraft - den såkaldte WLTP-metode - og det har naturligvis påvirket månedens salg, da en stor del af bilerne målt med den gamle metode, blev solgt i august. Men samlet set er konklusionen, at salget fortsat er på et ganske højt og meget tilfredsstillende niveau.

SUV stadig størst
Det er fortsat SUV’er - primært de såkaldte cross-overs, der hitter hos danskerne. Der er i dag rigtig mange forskellige modeller i SUV-segmentet og segmentet dækker altså over vidt forskellige biler i mange forskellige størrelser - alene med det til fælles at de generelt set er højere biler sammenlignet med de traditionelle sedan’er, stationcars og hatchbacks.

Derudover fortsætter tendensen med, at færre køber de absolut mindste biler, mens der er et stabilt salg af mindre, mellem og mellemstore biler.

Derfor er det korte svar også, at danskerne fortsætter med at rykke over i lidt større biler i 2018.

Så selv om flere mikroer scorer topplaceringer i Top 20 listen er deres andel faldet fra 19% i 2017 til 11% i 2018.

Stabilitet i B- og C-klassen
De mindre biler i B-segmentet har i mange år været det mest solgte i Danmark, hvor vores biler generelt er lidt mindre end i vores europæiske nabolande - andelen ligger på 24% for år til dato.

I år har SUV-segmentet dog overhalet indenom og tager nu førstepladsen som mest solgte segment med 26% af markedet, men som nævnt repræsenterer SUV-segmentet mange forskellige bilmodeller.

Den lille mellemklasse (C-segmentet) er stabil på 19%, hvor det har ligget de seneste år. Den store mellemklasse (D-segmentet) er tilsvarende stabil på 11% - her ser vi en lille stigning på et par procentpoint.

- Vi ser fortsat, at danskerne køber lidt større biler - flere har fået mulighed for at rykke et nummer op i bilstørrelse for de samme penge efter bilafgifterne er blevet sat ned de seneste år. Særligt de mange forskellige cross-overs er blevet meget udbredte, og dermed følger Danmark tendenserne fra mange andre lande, udtaler direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen. 2

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171