23948sdkhjf

SKF: To nye forretningsben

Svensk gigant klar med styretøjs- og støddæmper-dele til eftermarkedet. Nyheden lanceres på Automechanika messen i Frankfurt.

LANCERING Efter at have lyttet til kundernes ønsker og behov om chassisdele er svenske SKF med hovedkontor i Gøteborg nu klar til at tilbyde et nyt omfattende sortiment af styretøjs- og affjedringsdele til eftermarkedet.

SKF har traditionelt været leverandør af dele til bilernes hjulende, toplejer og drivlinjer, og nu omfatter chassis-udbuddet altså også et komplet udvalg af styretøjs- og affjedringsdele.

Den nye produktlinje, der blandt andet omfatter kugleled, bøsninger, stabilisator-arm, bærearm (wishbone), styrearm og led, supplerer SKF’s eksisterende udvalg af lejer, toplejer, styretøjsmanchetter og øvre affjedrings komponenter.

SKF oplyser, at alle produkter er af premium kvalitet, omfattende testet for at matche de højeste standarder og OE-specifikationer.

For distributører, der arbejder med SKF i dette produktsortiment, betyder det en mulighed for leverandørkonsolidering, mindre administration og mere bekvem sourcing betingelser, lyder det videre.

Smartere

- Det nye sortiment giver ekstra fordele. Stabile kasser af høj kvalitet, der tillader ekstreme håndteringsforhold på lager og værksteder, betyder mindre sandsynlighed for skade, siger Christophe Daubignard, produktchef for det nye område.

- Produktvalg er nu hurtigere og smartere. Som altid bruges det nyeste model design til at matche kits, hvilket reducerer mængden af mulige reservedelsvalg pr. køretøj. Derudover giver en omfattende krydsoversigt kunder mulighed for hurtigere at matche dele til OE-numre, egen produktkodning eller andre leverandørers data. Og som altid med SKF er alle nødvendige dele til en komplet reparation inkluderet i disse kits. Telefon- og e-mail-hjælpelinjer samt anden teknisk support er tilgængelige for at gøre valg af dele og reparationsprocedurer endnu nemmere, tilføjer han.

Kæmpe

SKF er en førende global leverandør af lejer, pakninger, mekatronik, smøresystemer og tjenester, som omfatter teknisk support, vedligeholdelse og samt rådgivning og træning.

SKF er repræsenteret i mere end 130 lande og har omkring 17.000 distributørsteder over hele verden. Det årlige salg i 2016 var 73 milliarder svenske kroner, og antallet af ansatte var 45.000.

Hal 4, stand D11

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109