AFLEJRING Moderne motorer er følsomme over for forurening, der eksempelvis tæller udstødningsgas og brændstofrester, som tilsmudser brændstof- og indsugningssystemet. Det betyder grundlæggende set, at brændstoffet forstøves dårligere, og så opstår motorskader på et tidspunkt. Nu sender den tyske producent af smøremidler og additiver Liqui Moly en nyudviklet maskine til værkstederne på markedet. Skal man tro Liqui Moly selv kan den forhindre og fjerne store aflejringer i de førnævnte motorkomponenter.
Systemet hedder JetClean Tronic II, og det sluttes til bilbatteriet. Da der ikke er behov for ekstern strømforsyning, kan udstyret også bruges mobilt, for eksempel til at behandle en kundes samlede vognpark på stedet. Det er ikke kun egnet til biler, men også til erhvervsbiler, entreprenørmaskiner, motorcykler og både.
Selve renseprocessen overvåges af udstyret. I mellemtiden kan mekanikere klare andet arbejde og stole på, at intet går galt, og at der ikke efterfølgende skal bruges tid på at udlufte brændstofsystemet, lover Liqui Moly. For at opnå det samme resultat skulle man ellers afmontere komponenterne og rengøre dem i hånden - og det ville være en uforholdsmæssigt mere omstændelig og krævende opgave.
Oplagt til mersalg
Værkstedet kan både tilbyde rengøringen som en separat serviceydelse, hvis der opstår problemer, eller forebyggende i forbindelse med den årlige service. Begge dele er med til at differentiere værkstedet fra konkurrenterne. Kunden vil straks mærke en markant forskel, især i forbindelse med kraftigt forurenede biler. Alt efter antallet af gennemførte rengøringer tjener JetClean Tronic II sig selv ind i løbet af få uger, fortæller den tyske producent.
Til kamp mod sodresterne
Der er ekstra indtjening på vej til værkstederne med middel mod forbrændingsrester i indsprøjtningsdyserne.