23948sdkhjf

Bilproducenter igen taget i snyd med udledningstests

Denne gang forsøger bilproducenterne at få CO2-udledningen til at fremstå højere, end den er i virkeligheden

Knap har skandalen fra 2017 lagt sig, hvor bilgiganten Volkswagen blev snuppet i at snyde med testresultater af CO2-udledning fra deres biler, før bilproducentbranchen igen er blevet taget i at snyde.

Denne gang handler det ikke om at vise et laveret forbrug end realiteten, men omvendt at påvise et større forbrug, skriver Ingeniøren.

Det drejer sig om, at der fra 2021 indføres ny målestandard for disse tests, og der skal lægges en baseline frem til da. Derfor forsøger bilproducenterne at vise et højere forbrug, så de efter 2021 ikke skal nedsætte det lige så meget, som de ellers skulle.

To EU-kommissærer, spanske Miguel Arias Cañete og polske Elżbieta Bieńkowska, skriver i et brev, at der er grund til at tro, at der bliver snydt med de nye tests:

- Det er blevet opdaget, at producenter kan bruge overgangen fra den gamle European driving cycle (NEDC) test-procedure til at oppuste deres WLPT-emmisionsniveau i 2020. Dette kan de gøre uden at påvirke deres NEDC, skriver kommissærerne ifølge Ingeniøren.

Kommissærerne foreslår et tiltag, der skal forhindre yderligere snyd:

At startpunktet for at vurdere de fremtidige mål skal udregnes baseret på målte WLPT-værdier i 2020 og ikke på de værdier producenterne selv har indberettet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094