23948sdkhjf

Bilgiganter reagerer på frygtet Trump-told

Der er både utilfredshed og ændrede købsvaner at spore, når nogle af verdens største bilproducenter skal forholde til sig toldafgifter indført af Trump.

METALTOLD Reaktionerne går lige fra ærgelse og til 'vi må finde andre veje', når nogle af verdens største bilproducenter skal forholde sig til den told på importeret stål og aluminium, som den amerikanske præsident Donald Trump indfører.

Hos Volkswagen Group udtrykker topledelsen ifølge Automotive News skuffelse og bekymring over de tariffer, som ser ud til at gøre produktionsomkostningerne tungere for mærket i USA, der som bekendt har haft rigeligt med udgifter de senere år på grund af Dieselgate. Officielt lyder det fra VW-gruppen:

'Vi frygter, at det her kan markere starten for en negativ udvikling, hvor ingen står tilbage som vindere, men hvor alle reelt ender som tabere', skriver Automotive News på baggrund af udtalelsen. Hertil står der:

'Volkswagen vil meget gerne se, at forhandligerne om en transatlantisk handelsaftale genoptages, så der er så få handelsbarrierer som muligt mellem USA og EU'.

Må købe i hjemlandet

Fordi den globale produktion af stål og aluminium i øjeblikket ligger på et konstant højt niveau, har mange amerikanske stålvalseværker over de seneste årtier måtte dreje nøglen om. Og det har resulteret i massefyringer af mange af dem, der under valgkampen viste sig at være Donald Trumps kernevælgere.

Hos BMW, der har store planer om at udvide forretningen i USA, er tilgangen en smule anderledes. Her anerkender man, at man foreløbigt må indordne sig efter vilkårene på den internationale scene for handel. 

BMW vil nemlig omstille sig til situationen ved at øge andelen af lokal stål inden for de amerikanske grænser. Det skal især føde fabrikken i Spartanburg i staten South Carolina, der er BMW's største fabrik. Lige nu kommer 70 procent af metallerne brugt her dog allerede fra nationale udbydere. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156