23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Undgå at gå i GDPR-fælden

Vær varsom med konsulentfirmaer, der skræmmer virksomheder til at tro, at de ikke kan håndtere den nye datalov uden brug af konsulentbistand.

JURA Så slå dog kræet ned ... GDPR er på alles læber og med god grund. For mange har persondata indtil for ganske nylig været en helt ukendt problemstilling og bogstavsammensætningen GDPR har lige så vel kunne være betegnelsen for en ny internetopkobling som en variant af svinepest eller fugleinfluenza - og forhåbentlig ikke en af de smitsomme.

Ingen er vel næppe længere i tvivl om, at der er kommet ny General Data Protection Regulation - forkortet som GDPR; og ja - den smitter.

Alle virksomheder er omfattet af reglerne - uanset om der er tale om en enkeltmandsvirksomhed med én kunde og ingen ansatte, eller om der er tale om en multinational virksomhed med tusindvis af kunder, ditto medarbejdere og mere eller mindre følsomme data.

Selvom mange små virksomheder føler de nye persondataregler som en administrativ strangulering af de helt store, så skal vi ikke glemme, at de store virksomheder i høj grad misunder de små. Der er langt færre data at være opmærksom på, der er færre personer, der skal orienteres om dit og dat, langt færre medarbejdere, der skal læres op i de nye processer og typisk også langt færre historiske data, der skal ryddes op i.

Anledning til oprydning
Der er klare fordele ved de nye regler: Først og fremmest i den oprydning, som mange virksomheder har været i gang med. Der er ingen grund til at have bogførings- og regnskabsmateriale fra de seneste 20 år gemt i flyttekasser i kælderen, og mange har benyttet lejligheden til at få ryddet ud i sådant materiale. Derudover er der blevet en bevidsthed om, at det at passe på data, svarer til at passe på hinanden. Derfor skal vi også hver især kunne dokumentere, hvilke data vi har, hvorfor vi har disse data, hvor de kommer fra, hvor vi opbevarer dem og hvor længe, og hvem vi agter at videregive data til.

Vi har - som vel mange andre rådgivende instanser - rigtig mange henvendelser i disse dage omkring persondata, og de fleste har accepteret det faktum, at regler for håndtering af persondata nok er kommet for at blive. Den helt store udfordring med lovgivningen er fortsat de manglende vejledninger fra Datatilsynet, som skulle bistå virksomheder og organisationer med at blive klar.

Deadline var faktisk i 2017
Oprindeligt var tanken, at samtlige vejledninger skulle være færdige i god tid inden ikrafttrædelsen og helst i 2017, men der mangler endnu en god håndfuld vejledninger. Dette er selvsagt stærkt kritisabelt.

I den optimale verden - som vi desværre ikke lever i - er alle virksomheder, store som små, naturligvis på plads med al dokumentation, alle ændringer af arbejdsgange, systemer, IT med videre. I praksis må vi sande, at talemåderne "lidt er bedre end ingenting" og "bedre sent end aldrig" er fremherskende, og begge er formentlig sande.

Ingen kender endnu bødestørrelserne, bortset fra deres maksimering, men selvom forordningen nu har været i kraft i præcis én uge, så er der næppe udstedt bøder endnu. Og nu tilbage til overskriften: Hvad er det for et kræ, der skal slås ned? Og hvorfor?

Det er først og fremmest det uhyre, som især konsulenthuse med gode tilbud om "compliance-pakker", har manet op for at skræmme virksomheder til at tro, at de ALDRIG kommer i mål uden brug af konsulentbistand.

Det er selvfølgelig markedsføring, men det er markedsføring, der baserer sig på uvidenhed. Markedsføring i den kategori ses ofte også overfor eksempelvis nybagte forældre, der er usikre - og den type markedsføring er i bedste fald uartig. Så kræet skal slås ned.

Hendøende virksomheder
Kræet kan imidlertid også være de virksomheder, hvor sidste salgsdato er udløbet: De virksomheder, som længe har ønsket at stoppe, men som har manglet den sidste, afgørende motivation for at standse. De virksomheder, der ikke har villet investere i testere, fordi "vi lukker i næste uge". Der er intet ondt ment heri. Og vi kender alle sammen den gamle kat, som skranter, altid er forkølet, har revne ører - og måske lugter den også grimt - men som vi ikke nænner at aflive. Det stakkels kræ skal (måske) også slås ned.

Alle andre skal op på hesten - for nu at blive i dyreverdenen - og på med vanten. Som Gunner i fiskereklamen ville have sagt det "Det ikk´ så ringe endda". Brug din brancheforening og de skabeloner, den har udarbejdet til dig - så kommer du langt bare på en formiddag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web04