23948sdkhjf

Rattet Rundt med motorsporten

Kort nyt fra motorsportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.

BILSPORTEN HÅBER PÅ TILGANG af flere teenagepiger via camps inden for karting, offroad eller banesport, når Dansk Idrætsforbund åbner for en pulje penge 20. maj 2018 i samarbejde med firmaet Always. 
 

SEKS OFFROAD-KLUBBER PÅ Sjælland, Bornholm og især i Jylland gentager succesen med det årlige åbent hus-arrangement lørdag den 28. april klokken 10-15. Her kan man, sammen med en erfaren folkerace-kører, få en tur - eller selv prøve kræfter med en folkeracer. Mere på dasu.dk. 
 

DAGENS STORE OVERRASKELSE i Cimbern Rallye omkring Satrup i Nordslesvig blev vinder af gruppe E i DM-klasse 2, hvor debuterende 22-årige Sune Valentin, Holbæk, og den erfarne co-driver, 48-årige Peter Egholm, Kirke Hyllinge, tog tredje- og andenpladsen i deres allerførste løb i en Opel Corsa OPC og nu fører klassen.

PÅ MONZA BLEV FØRSTE afdeling af Lamborghini Super Trofeo Europe afviklet i weekenden. I klassen Pro/Am sikrede Dennis Lind sig en tur på podiet da han sammen med medkører Simon Larsson blev nummer to i søndagens løb. Lørdag blev det til P10. Frederik Schandorff og Niels Lagrange debuterede i klassen Pro og kom i søndagens løb i mål som nr. seks, mens det blev til en teknisk defekt lørdag. Se mere på squadracorse.lamborghini.com/  

PÅ SARNO-BANEN VED NAPOLI blev første afdeling af det officielle EM for karting i klasserne OK og OK Junior afviklet i weekenden. I juniorklassen fik Conrad Laursen karrierens hidtil bedste internationale resultat, da han krydsede målstregen i finalen som nummer fem. Forinden havde han været blandt de førende i kvalifikationen og de indledende heats. I OK havde Nicklas Nielsen problemer, og sluttede finalen i P22.  

I ÅBNINGSLØBET PÅ PADBORG PARK var et flot Formel 4-felt med mange nye kørere til start. Casper T. Hansen sejrede i to af de tre løb, mens Mikkel Grundtvig tog sig af sejren i det sidste.

MED 11 VM-POINT på kontoen har Kevin Magnussen fået en fremragende start på sæsonen for Haas F1, op nu topper han også den officielle ”power-ranking”. Den kommende weekend gælder det så gadeløbet i Baku, Aserbajdsjan. Her blev danskeren sidste år nr. syv i et højdramatisk løb.

 

NICOLAI KJÆRGAARD FIK en fremragende start på årets British Formula 3 Championship og fører mesterskabet inden anden runde, der køres i weekenden på banen i Rockingham. Her afvikles også anden afdeling af British GT Championship med fire danskere til start; Marco Sørensen, Nicki Thiim, Patrik Matthiesen og Jan Jønck. Følg med på britishf3.com og britishgt.com  

 

MOST-BANEN I TJEKKIET lægger asfalt til anden runde af ADAC GT Master løbsserien, og Mikkel Jensen (Schnitzer BMW) og Nicolai Sylvest (Zakspeed Mercedes) er atter til start. Her startede Mikkel og holdkammerat Timo Scheider sæsonen med en fin tredjeplads i åbningsløbet. Løbene kan følges på adac-gt-masters.de/uk  

 

HELE 37 KØRERE er til start på Virginia International Raceway, når første afdeling af US Formula 4 Championship køres i weekenden. Blandt disse er to unge danskere, Benjamin Pedersen og Christian Rasmussen. Benjamin deltog også i mesterskabet sidste år, mens Christian er debutant efter et par sæsoner i Formel Ford og Formel 4 i Danmark. Følg med på f4uschampionship.com.

 

Læs mere på motorsporten.dk HER og på DASU.dk HER

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109