DÆKNYHED Et nyt dæk specielt til varevogne er på vej, Michelin Agilis CrossClimate, som dækket hedder, er konstrueret for at være særligt godt på disse fire områder: Trækkraft i alt slags vejr, driftssikkerhed, levetid og robusthed.
Agilis CrossClimate er mærket 3PMSF og er certificeret til vinterkørsel, men har køre- og bremseegenskaber og holdbarhed som et sommerdæk på tør vej, lover franskmændene. Denne både-og-egenskab skyldes ny teknologi med flere egenskaber på én gang: Teknologien gør gummi og slidbane mere smidig, selv i frostvejr. Slidbanen består af tre gummiblandinger med syntetiske elastomerer, der sikrer, at den mest vejroptimale gummiblanding altid dominerer i kontakten med vejen: ’Vinterblandingen’ ved lave temperaturer, ’Vådvejsblandingen’ ved nedsat vejgreb og ’Tørvejsblandingen’ i varme og tørvejr.
Agilis CrossClimate er mere end et helårsdæk, siger Michelin. Dækket har både et sommerdæks bremseevne på våd og tør vej samt sammes levetid og brændstofeffektivitet. Dækket har også vinterdækkets trækkraft og bremseevne i kulde og sne.
Det nye franske dæk er A-mærket for sine bremseegenskaber på våd og tør vej, og i overensstemmelse med mærkets nye ’Long Lasting Performance’-strategi bevarer dækket sine egenskaber fra første til sidste kilometer, lover franskmændene.
Nyt både-og-dæk til gulpladebilerne
Varevognsdækket Agilis CrossClimate er nyeste nyt fra Michelin. Et sommerdæk med vintercertificering, forstærkede dæksider og stor slidstyrke, lover franskmændene.