23948sdkhjf

Autogrossist ruster sig til digitale tider

Massiv satsning på digital udvikling hos FTZ for at understøtte værkstederne.

DIGITALT Autogrossisterne er længe begyndt at geare sig til fremtidens autobranche. Det gælder også landets største autogrossist, FTZ, hvor håndteringen af den digitale udvikling bliver stadig mere betydningsfuld.

Således har FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense samlet en række digitale områder i en afdeling for e-commerce - en afdeling som i dag tæller ikke færre end 28 medarbejdere, heraf de ni i katalog og data-delen, og ni i FTZ+ kundestyring. Derudover arbejder de med online systemer, telematik og projekter med sigte mod fremtiden. Afdelingen består af et solidt grundlag af folk med branchekendskab, men de gør i stigende grad brug af medarbejdere med mere bredt kendskab til teknologier uden for autbranchen.

Ny leder af e-commerce afdelingen siden marts måned er 43-årige Mette Winther. Hun kom til FTZ’ it-afdeling for to år siden, efter at have arbejdet i it-branchen i snart 20 år.

- Det er efterhånden blevet et rigtig stærkt digitalt team, bemærker hun.

Understøtter værkstederne
E-commerce omfatter således blandt andet databehandling, den digitale ServicePlatform til værkstederne, FTZ+ og håndtering af SoMe medier.

- Afdelingen består i dag af en god blanding af medarbejdere udefra og fra branchen, siger Mette Winther.

- Vi forsøger at skabe en platform, så værkstederne kan blive ved med at eksistere. Hvordan understøtter vi værkstederne? - det er hele formålet, idet vi forsøger at kikke ud i fremtiden. Og allermest har vi fokus på, hvad slutkunderne har brug for. Således at værkstederne kan lave god forretning, og stadig være her om 5-10 år, forklarer Mette Winther.

Digitalt proaktive

- Vi forsøger at være digitalt proaktive, hvilket kan være svært for de små værksteder. Det er dyrt at lave de her løsninger selv, og man har, som værksted, måske ikke de fornødne kompetencer til at holde øje med digitale trends. For eksempel vores nye online booking platform, eller vores sms modul i FTZ, som automatisk giver slutkunderne besked om, at det snart er tid til service og syn for deres biler. Denne løsning giver værkstederne mulighed for mer-salg, tilføjer hun.

- Det er mega-spændende, og vi får rigtig god respons fra værkstederne, siger Mette Winther og tilføjer:

- Vi har dygtige konsulenter og dygtige udviklere, så det kører suverænt. Det er fedt at være chef for en afdeling, som FTZ investerer så meget i, og som sigter mod at give værdi for værkstederne.

Afdelingen rummer som nævnt også håndteringen af online kundestyringssystemet FTZ+, som FTZ overtog håndteringen af fra Hella Gutmann for halvandet år siden. I dag er FTZ+ ude hos hele 1460 værksteder landet over.

- I FTZ arbejder vi både med at spotte tidens trend, men også med brugerdreven innovation, så vi lytter og bruger den feedback, vi får fra vores kunder. Vi har haft 16 store opdateringer og nye tiltag i programmet det forgangne år, hvilket fortæller, at vi kan agere lynhurtigt, og virkelig arbejder for at skabe et unikt produkt til kunderne, udtaler Mette Winther.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Autobranche.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128