23948sdkhjf

Kvinder i bilbranchen stormer fremad

Louise Kirkegaard er den første kvindelige biløkonom, som afslutter uddannelsen med topkarakter.

UDDANNELSE Louise Kirkegaard har under sin uddannelse som biløkonom været tilknyttet bilforretningen RAF Motors i Horsens.

Hun startede på biløkonomuddannelsen, hvor de var tre kvinder på årgangen - men i dag er Louise den eneste kvinde, som har færdiggjort uddannelsen.

- Det er første gang en kvinde får 12 til sin afsluttende eksamen, udtaler Anne Sejer, som har været Louise Kirkegaards vejleder igennem uddannelsen.

Trygt på vej

RAF Motors har for nyligt opsagt forhandlingen af Peugeot og valgte herefter at fokusere på nyere brugte biler til salg og leasing.

- Det nye koncept er underbygget af høj kvalitet, hvor det eneste der adskiller bilen fra ikke at være ny, er kilometertal og årgang. RAF Motors har derfor tilegnet sig et helt nyt slogan, som lyder: "Så er du trygt på vej". Det nye slogan har også en forpligtelse, fortæller Louise Kirkegaard, som derfor valgte at fokusere på at udføre en kvalitetsoptimering på værkstedet.

- For mig er det utrolig vigtigt, at når et slogan har grundstenen tryghed, at man også lever op til forventningerne om tryghed, udtaler Louise Kirkegaard.

Sammen med mekanikerne

Hun tog derfor arbejdstøjet på og gik sammen med mekanikerne for at finde frem til, hvor der kunne kvalitetsoptimeres.

Her var et løsningsforslag blandt andet, at alle biler skulle igennem en kvalitetskontrol, inden de blev udleveret til kunden. Men for ikke at få for meget spildtid, udførte hun på samme tid lean, således at der altid var minimum minutter minutter ekstra tid til hver bil.

- Bilbranchen er i en rivende udvikling og derfor er det utrolig vigtigt, at forretningen har et højt kvalitetsniveau men også et højt serviceniveau. Derfor er det ikke nok kun at fokusere på kvaliteten, siger Louise Kirkegaard.

Ikke mandlig bilnørd

Den mundtlige eksamen mundede derfor ud i at danne en kultur om et højt service niveau og intern kommunikation i virksomheden. RAF Motors afholdte derfor senere på dagen en workshop for hele teamet.

- Tit og ofte glemmer bilbranchen, at man handler med mennesker og ikke biler. Jeg er opvokset i bilbranchen, men har aldrig nogensinde vidst særlig meget om biler. Mit mål var derfor på denne uddannelse at bevise at man ikke nødvendigvis behøver at være en mandlig bilnørd for at kunne arbejde i bilbranchen. Jeg tror nemlig at man kan nå længere med et højt service- og kvalitetsniveau end med et højt produktkendskab. Kunderne har ændret sig i dag, og de ved ofte det samme som bilsælgeren, når de besøger forretningen, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.69