23948sdkhjf

Karrosseri-jubilæum

Den 1. december har SKAD eksisteret og repræsenteret køretøjsbyggerne i Danmark i 110 år.

JUBILÆUM SKAD blev grundlagt den 1. december 1907, på foranledning af P. Chr. Jensen fra Roskilde, som på dette tidspunkt var formand for Centralforeningen af Hjul- og Karetmagere på Sjælland. Årsagen til etablering af Karetmestrenes Sammenslutning var et møde den 21. juli 1907 i Odense, hvor 11 foreninger samledes for enstemmigt at beslutte, at der skulle stiftes en landsorganisation med ensartede priser.

Ved landsgeneralforsamlingen 25. april 1949 var P. Chr. Jensen tydeligt mærket af sygdom, og han døde kort efter. Det senest efterladte skrift, han har udformet, var bogen om "Sammenslutningen af Karetmagermestre i Danmark gennem 40 Aar", der udkom i 1947.

Den 12. marts 1910 blev den første landsdækkende overenskomst indgået med Karetmagernes forbund. Timelønnen blev dengang aftalt til værende 34 øre for Sjælland og Fyn, 36 øre for Odense, 41 øre for Aarhus og det øvrige Jylland 36 øre.

Sekretariat i 1970

I 1957 skrev den daværende formand Karetmagermester Laurits Andersen i bladet af 11. november "Gennem årene er tider og vilkår meget forandret - nye medlemmer og dermed nye tanker er kommet til, og der blev en krævende opgave at samle disse forskellige synspunkter i et hele."

SKAD har i alle år været et ynglested for nye ideer og visioner, der har forandret branchens handlemåde og tankesæt. Allerede dengang var foreningen medlem af Håndværksrådet, som har været et vigtigt ståsted for foreningen og dennes medlemmer.

I 1963 valgte man at ændre navnet på foreningen til "Sammenslutning af Karetmagermestre og Karrosseribyggere i Danmark".

1. september 1969 kom Harry Thirstrup Andreasen fra Frederiksværk til som lønnet formand for at sikre en fortsættelse af foreningen. I 1970 blev et sekretariat etableret, og en ny linje blev lagt i SKAD. Han fratrådte sin stilling ved generalforsamlingen 13. marts 1976 og har haft en stor betydning for foreningens eksistens.

I 1977 valgte SKAD at melde sig ind i AIRC, den internationale lak- og karrosseriforening. Dette har vist sig til at være en rigtig god investering for foreningens fremtid, da AIRC fortsat spiller en stor rolle i det daglige virke.

En ny standard fra 1985

1984 var et stort år. For første gang stiftede man bekendtskab med AUD - Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond. Denne skulle hjælpe med at uddanne unge mennesker til håndværksfagene og sikre efteruddannelsen.

I samme år fik SKAD præsenteret skadesberegningsprogrammet Audatex, samt blev præsenteret for sikkerhedsprincipper ved reparation og crashtests forsøg hos Thatcham i England samt nye maskiner til reparation af trafikskadede biler.

I 1985 påbegyndte foreningen at udlevere garantibeviser for det udførte arbejde til bilejerne og satte dermed en ny standard for branchen.

Lånebiler

I 2004 lancerede SKAD "Gratis Lånebil" over for kunderne for at tiltrække bilisterne til foreningens medlemsværksteder. Aktiviteten blev tilkoblet en dertil hørende hjemmeside. Der blev indkøbt flere udsmykkede biler, som herefter stod ved medlemsværksteder.

I 2007, hvor SKAD fejrede 100 års fødselsdag, blev Leif Hansen fra Årup på Fyn som ny formand for foreningen. Med Leif Hansen kom der nye holdninger, og der blev sat fokus på den videre eksistens af foreningen. I 2009 ansatte man en ny direktør for at sikre foreningens fremtid og udvikling.

I dag er SKAD spydspidsen i branchen, hvad angår opbygning af køretøjer og reparation af autoskader, oplyser foreningen selv.

SKAD har været førende i at sikre høj trafiksikkerhed gennem aktiv publikation af information over for branchen og forsikringsselskaber.

Læs mere om: SKAD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093