23948sdkhjf

Medarbejderne løfter andet end bremseskiver

CAC har øget fokus på medarbejdernes sundhed efter at det daglige arbejde ikke kræver så mange skridt som tidligere.

MOTION Der bliver plukket mange varer på CACs 19.000 kvadratmeter store lager hver dag. Men hvor det hele foregik til fods i de tidligere lokaler, betød flytningen til nye lokaler i slutningen af 2016 for lagerets medarbejdere, at der blev mulighed for at køre rundt på plukvogne, og så kan selv løft af bremseskiver ikke kompensere for de manglende skridt.

Selvom administrationen nu er fordelt over 3000 kvadratmeter, så er der stadig tale om meget stillesiddende arbejde hos administrationens medarbejdere, og de færreste kan prale af at komme over 10.000 skridt i løbet af en arbejdsdag.

Det var således naturligt at sætte sundheden i fokus i starten af året, da CACs store flytning var ved at falde på plads, og der igen var et lidt større overskud hos virksomhedens ca. 200 ansatte på Sintrupvej, og det var derfor velkomment, da husets nye fitnessrum kunne indvies i foråret med alt, hvad et træningsprogram kræver. Tilmed blev der tilkoblet en fysioterapeut, der instruerede i brugen af maskinerne og lavede et træningsprogram, til alle der måtte ønske det.

Nyt fitness-rum
Herudover støtter virksomheden økonomisk op om sportslige begivenheder, hvor mere end fem medarbejdere deltager. Det har i året resulteret i deltagelse i en bred vifte af løb bl.a. DHL-stafetten, Aarhus Half Marathon og Almind Sø stafetten, ligesom CAC har sit eget firmafodboldhold.

- Vi har hos CAC valgt at have fokus på medarbejdernes sundhed og har i den forbindelse etableret et fitnessrum, så vi kan bakke op om mulighederne for en aktiv hverdag. Der er blevet taget godt imod lokalet, og medarbejderne mødes på kryds af afdelingerne, hvilket også bidrager positivt til det sociale, udtaler administrerende direktør hos CAC, Thomas Jensen og fortsætter:

- Vi har derudover stor glæde af at deltage til forskellige løb, hvor det sociale også er i fokus, og især efter målstregen er passeret, giver det et ekstra sammenhold med følelsen af "vi gjorde det!".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093