FAGLÆRT Fem temadage rundt om i landet skal sikre, at unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse som eksempelvis personvognsmekaniker. Det er organisationerne Virksomhedsnetværk Cabi, Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), Håndværksrådet, Jyske Bank Koncernen, UU Danmark og Skolelederforeningen, der står bag det nye initiativ, som strækker sig over august og september.
Faktum er nemlig, at hver femte ung syv år efter 9. klasse ikke opnår en reel uddannelse ud over folkeskolen. Her mener initiativtagerne bag temadagene, at virksomheder, skoler, UU-vejledere og frivillige organisationer sammen kan gøre en forskel.
På temadagene, der foregår 31. august i Middelfart, 6. september i Køge, 13. september i Aarhus, 25. september i Aalborg og 26. september i København skal give de arbejdsgivere flere øjenåbnere. Det vil sige viden, inspiration og praktiske cases om, hvorfor og hvordan virksomheder i samarbejde med skoler m.fl. kan motivere og støtte udsatte og skoletrætte unge på deres vej til uddannelse.
Det består i oplæg fra blandt andre Jyske Bank Koncernen, Middelfart Sparekasse, Talentspejderne, Håndværksrådet, VFSA, Vibeskolen, professor Noemi Katznelson (på Sjælland), ph.d. Bo Klindt Poulsen (Jylland/Fyn).
Hertil kan man få praktiske guides og materialer til samarbejder mellem virksomheder, skoler og organisationer. Man kan også lave netværksworkshop, hvor der vil foregå en dialog mellem deltagerne og med dagens case-oplægsholdere.
Det er til sidst meningen, at virksomhedsledere, HR-ansvarlige og repræsentanter fra Folkeskoler og UU-vejledere kan vende hjem større indsigt i, hvor værdifuld erhvervsuddannelserne kan være for både de unge selv, lokalsamfundet og samfundsøkonomien.
Er man interesseret i temadagene, kan man læse mere på cabiweb.dk under arrangementer.
Temadage som lokkemad for nye faglærte
Både folkeskoler og frivillige organisationer kan løfte erhvervsuddannelserne.