23948sdkhjf

Svejseteknik er afgørende for sikre biler

Det kræver investeringer i det rette svejseudstyr, når man reparerer og svejser dele på biler sammen.
VI HAR MODTAGET I slutningen af 2016 udsendte et forsikringsselskab en meddelelse om, at værksteder uden det fornødne udstyr til justering, initialisering og indlæsning af sikkerhedskomponenter i forruden, ikke måtte foretage rudeskift. Men hvad med de værksteder, som foretager udskiftning af svejsede dele på karrosseriet, skal de ikke kunne levere varen?

Faktum er, at forkert valg af sammenføjningsmetode kan svække karrosseriet væsentligt i forhold til at stå imod en kollision, men også garantimæssigt har det stor betydning, at sammenføjningen bliver udført korrekt med det rigtige udstyr.

Tidligere har karrosserismeden kunnet kigge på den skadede bil og ud fra erfaring vælge den rigtige sammenføjningsmetode, men den tid er slut. Ingen kan længere udskifte svejsede karrosseridele på et karrosseri uden manualen i hånden, hvis det skal gøres, så karrosseriet igen kan modstå kollision.

Gamle teknikker på hylden
MIG/MAG-svejseren er sendt på pension og erstattet af langt mere avanceret udstyr, som eksempelvis MIG-loddemaskiner, der på en helt anden måde kan sammenføje materialerne uden overophedning/udglødning af karrosseriet.

Sammenføjningsudstyret og reparationsmetode er lige så vigtigt, som udstyr til at indstille sikkerhedskomponenter med. Det ville derfor klæde forsikringsselskaberne at kræve dokumentation for udstyr og kompetencer, når de indgår samarbejdsaftaler med karrosseriværkstederne, og betale de værksteder, som foretager investeringerne ordentligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109