23948sdkhjf

Autogrossist var luftkastel

Lars Andersens planer om en ny dansk grossist med tysk kapital i ryggen blev aldrig til virkelighed.
LUFTKASTEL Motor-magasinet skrev to gange i foråret - både i marts og april - om branchemanden Lars Andersen, tidligere au2parts, og hans dengang angiveligt aktuelle planer om etablere en en ny dansk autogrossist. Men her inden årsskiftet kan det konstateres, at planerne ikke blev til virkelighed.

Lars Andersen kontaktede selv Motor-magasinet i foråret, og på basis af et møde med ham i marts i Århus viderebragte vi hans oplysninger om, at tre tidligere medarbejdere hos au2parts dengang var i fuld gang med at etablere en ny dansk autogrossist med tysk kapital i ryggen.

Lars Andersen fortalte, at den nye grossist skulle lægge ud med fire afdelinger i Århus, Aalborg, Vejle og Amager. Hovedlageret skulle være i Vejle, og Lars Andersen var allerede i marts angiveligt i fuld gang med at ansætte medarbejdere til afdelingen i Vejle. Efter planen skulle den første varebil køre fra lageret i Vejle sidst i maj eller først i juni, mens de tre andre afdelinger skulle åbne i august-september.

Stor interesse

Artiklerne i Motor-magasinet skabte naturligt nok stor bevågenhed - ikke mindst fra grossist-konkurrenter, ligesom Motor-magasinet selv fik flere henvendelser fra blandt andet potentielle leverandører, som ønskede at komme i kontakt til den nye spiller.

Efter den første artikel talte Motor-magasinet atter mandag med Lars Andersen den 4. april, og han oplyste her, at man havde været nødt til at ændre grossistens setup, idet man nu gik efter noget "langt større".

- Bestyrelsen har ønsket flere stationer fra dag 1, og derfor er vi i gang med at leje os ind to steder mere samt i gang med at ansætte flere medarbejdere, sagde Lars Andersen dengang til Motor-magasinet.

Var byggeleder

Siden gik den 44-årige Lars Andersen, som sidste efterår (31. oktober 2015) stoppede efter ni år som key account manager hos au2parts i Århus, dog i flyveskjul, og det lykkedes ikke siden - trods adskillige henvendelser - at få Lars Andersen i tale om de opsigtsvækkende planer - hverken per telefon eller mail.

Motor-magasiner har senest erfaret, at Lars Andersen rent faktisk har været skiftet fra autobranchen i længere tid, idet han i ni måneder har arbejdet som byggeleder hos Uldum Huse A/S i Uldum. Her stoppede han sit job for to uger siden, oplyser direktøren hos Uldum Huse til Motor-magasinet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094