23948sdkhjf

Trump: Ford flytter ikke fabrik til Mexico alligevel

Der er dog intet, der tyder på, at Ford overhovedet havde tænkt sig at flytte fabrikken ud af USA.
BILFABRIK USA's kommende præsident, Donald Trump, siger, at Ford Motor Co. ikke vil flytte en del af virksomheden fra delstaten Kentucky til Mexico.

- Jeg har lige fået et opkald fra min ven Bill Ford, bestyrelsesformand for Ford, som fortæller mig, at han vil beholde Lincoln-fabrikken i Kentucky, skriver Donald Trump på Twitter.

Ford har dog ifølge Reuters gentagne gange understreget, at virksomheden aldrig har haft planer om at lukke fabrikker i USA.

Christin Baker, der er talsmand for Ford, siger til nyhedsbureauet, at bilproducenten har "bekræftet over for den kommende præsident, at fabrikken, hvor de små Lincoln-modeller bliver produceret, vil forblive i Kentucky."

Mens der ifølge Ford ikke har været planer om at flytte fabrikken i Kentucky til Mexico, så har virksomheden bekræftet, at man flytter andre dele af produktionen syd for grænsen.

Det har resulteret i kritik fra netop Donald Trump.

Under sin valgkamp sagde han gentagne gange, at han ikke ville tillade, at Ford åbner en fabrik i Mexico. Samtidig truede han med at indføre særlige afgifter på Ford-biler, der produceres i Mexico.

I oktober sagde bestyrelsesformand i Ford, Bill Ford, at han havde mødt Donald Trump for at diskutere republikanerens kritik af bilproducentens investeringer i Mexico.

Bill Ford har kaldt Donald Trumps kritik "frustrerende" på grund af virksomhedens omfattende investeringer og jobskabelse i USA.

Mens Ford afviser at have planer om at flytte Kentucky-fabrikken til Mexico, så tolker Donald Trump situationen anderledes:

- Jeg har arbejdet hårdt sammen med Bill Ford (bestyrelsesformand i Ford Motor Co, red.) for at beholde Lincoln-fabrikken i Kentucky. Det skylder jeg den fantastiske stat Kentucky for deres tillid til mig, skriver Trump på Twitter.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094