23948sdkhjf

Brugte dele til skadeopgørelse giver mening

SKAD indstiller til politikerne, at krav om opgørelse med brugte dele kan afbøde for mange totalskadede biler.
KOMMENTAR Finansforligsforhandlinger raser, og bilafgiften er i spil. Markedspriser på biler er faldet med 30 procent i 2016, og mange forventer, at det samme sker i 2017.

UDFORDRINGEN FOR SÅVEL SAMFUNDET som autobranchen er, at reparationsgrænsen baseres på markedsprisen, og når denne falder, så skal endnu flere gode biler smides væk. 65 procent reparationsgrænsen sørger for, at en såkaldt totalskade - som er et decideret afgiftstab for staten - betyder, at lande udenfor Danmark får gode biler, der kan repareres og genanvendes. Tal viser, at der siden niveauet i 2013 nu bliver blevet indregistreret over 600 procent flere tidligere totalskadede biler.

DERFOR STILLER SKAD KRAVET OM, at man politisk under alle omstændigheder vedtager, at bilskader skal opgøres med brugte dele fra miljøgodkendte ophuggere, da man ofte alligevel anvender brugte dele til at reparere skaden med. Lagrene i Danmark bugner af dele, og jo flere gode biler der skrottes, desto flere gode dele er der til rådighed. Og brugte dele er sund fornuft, når miljøkortet trækkes.

PÅ SIGT BØR POLITIKERNE TAGE beslutning om, at man trækker den tekniske afgiftsmodel op af skuffen. Den tekniske afgift vil for det første give Danskerne mulighed for at køre i mere sikre biler, da sikkerhedsudstyr dermed ikke længere koster en bondegård, lige som i Sverige og Tyskland, samt at bilparken vil kunne moderniseres og opgraderes. Branchen vil derfor få tilført midler til at kunne ansætte flere medarbejdere og have råd til at tage lærlinge for at kunne uddanne de meget efterspurgte svende til mekaniker-, lak- og karrosserifaget.

Henrik Reinhard Hansen,
formand for SKAD, Sammenslutningen af Køretøjbyggere og Autooprettere i Danmark
Læs mere om: SKAD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095