23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.
TEAM FORMULA RACING UDGIK fra sæsonfinalen i European Le Mans Series (ELMS). I LMP3 kom Morten Dons i mål på 10. pladsen. Løbet blev kørt på banen i Estoril, Portugal.

FORMEL 1 I TO KILOMETERS HØJDE er, hvad der venter kørerne på Autódromo Hermanos Rodríguez i hjertet af Mexico City kommende weekend ved årets 19. Grand Prix. Kevin Magnussen sluttede som nummer 12 i det amerikanske Formel 1 Grand Prix søndag på Circuit of the Americas i Texas efter god dækstrategi med supersoft-dæk.

KOMMENTATOR JOHN NIELSENS DOM over Kevin Magnussens præstation søndag i Formel 1 er, at Magnussen har en fremtid hos Renault, der stadig har et sæde ledigt til næste sæson. "Han gjorde en god indsats, det er der ingen tvivl om. Det er, hvad Renault kan i øjeblikket, og Kevin leverede, hvad bilen kan. Så det var bestået".

LEWIS HAMILTON GLÆDER SIG over sejr nummer 50 i Formel 1 søndag i Texas og et stabilt løb, idet verdensmesteren har haft problemer med sin bil i år. Han ved, at en enkelt fejl mere betyder, at han ikke kan hente sin holdkammerat Nico Rosberg, der indtager førstepladsen i VM-stillingen med 26 points forspring. Hamilton har vundet sine 50 sejre i 185 løb. Schumacher vandt sine 50 sejre på 153 løb, og Alain Prost på 192 løb.

TEAM DANMARK-TALENT CASPER RØES er blandt deltagerne i sæsonfinalen af det franske Formel 4-mesterskab, der køres i Jerez, Spanien, den kommende weekend.

MAKKERPARRET TORBEN SØRENSEN og Henrik Petersen, Uggelhuse, lukkede DM-sæson 2016 i rally ved at tage gul med hjem i den 4-hjulstrukne gruppe for standardbiler, og i den store klasse for både tunede og standardbiler kæmpede de sig frem til bronzemedaljerne i den røde Subaru Impreza WRX Sti, der havde småproblemer med brændstofforsyning og bremser.


Læse mere på motorsporten.dk HER

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141