23948sdkhjf

Olie på hud

Til fotografering af nøgenkalenderen 2017 indtager modellerne Liqui Molys fabrikker i Tyskland.
BAR Det er stadig et godt stykke tid til nytår og 2017, men olie- og additivproducenten Liqui Moly melder allerede nu deres 2017 kalender klar. Tidligere kunne Motor-magasinet berette, at en anden trofast leverandør af auto-kalendere, Pirelli, ville lade 12 - primært påklædte - filmdivaer pryde deres kalendersystem. Liqui Moly går mere traditionelt til værks, hvilket betyder masser af bar hud.

Liqui Moly har ikke besværet sig med at finde eksotiske lokaliteter fotooptagelserne. Faktisk er modellerne skudt på deres fabrikker i Ulm og Saarlouis. 14 modeller giver olie- og additivproduktionen en helt særlig tiltrækningskraft.

- Optagelserne viser, at selv motorolie kan være sexet, udtaler Peter Baumann, markedsføringschef hos Liqui Moly.

Ifølge den tyske producent lever motorolier og additiver et mere eller mindre usynligt liv i tønder, dunke og dåser, som gør deres virkning uden af vække opsigt. Det er langt fra rampelyset ved de glamourøse bilpræsentationer. Hvor ophidsende en 10W-40-motorolie kan være, viser fotomodellerne i løbet af deres seks dage lange fotoophold på begge Liqui Moly-fabrikker i Tyskland.

Nøgenkalenderen er især henvendt til Liqui Molys kunder. Er man mere til fart og tækkelighed, udgiver Liqui Moly også en motorsportskalender.

I Danmark sælges Liqui Moly af Auto-G.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109