73.000 danske dieselbiler skal indenom et værksted, fordi de har en snydesoftware, som lader motorerne udlede for mange NOx-partikler. Samtlige af disse biler er solgt af Semler, Danmarks største bilimportør.
Og Semler er stadig landets største importør, på trods af at den såkaldte Dieselgate-skandale ramte verden i september 2015. Motor-magasinets Top 100-liste viser, at Semler er så store, at de kører deres helt eget løb økonomisk med en omsætning på mere end 10,5 milliarder kroner for regnskabsåret 2015. Andenpladsen indtages af Interdan Bil A/S med en omsætning på 4,8 milliarder kroner.