23948sdkhjf

Svensk nervøsitet for sprængfarlige biler

Flere ulykker med gasbiler betyder nu, at branchen i Sverige kigger nærmere på sikkerheden - også på autoværkstederne.
GAS Med over 50.000 gasbiler i Sverige er markedet markant større, end det er i Danmark, hvor der i dag er under 300 tunge og lette køretøjer. Desværre for svenskerne har der i løbet af 2016 været flere sager, hvor rustne gastanke på gasbiler med al sandsynlighed har resulteret i, at bilerne er eksploderet. Det har fået nervøsiteten til at vokse i Sverige, og det har fået gasbranchen til at diskutere, hvad der bør stilles af krav til kontrol af gasbilernes tanke, og hvordan den kontrol skal udføres i forhold til enten bilsyn eller generel service på værkstederne. Det skriver den svenske avis Motor-magasinet.

Tjeklisten ved inspektion:


Det svenske Motor-magasinet har sammen med foreningen for gasbiler i Sverige SFVF lavet en tjekliste til værksteder, der skal servicere og kontrollere gasbiler. Her er de overordnede punkter:

1. Tjek for skader på gassystemet som helhed, inklusive gastanken.

2. Gennemgå gasbeholderen og dens samlinger nøje, herunder alle rør og ledninger ud fra tanken.

3. Tjek gasbeholderens sikkerhedsventil, der kan være afgørende i tilfælde af ulykker.

4. Kontroller, at gastanken er opmærket korrekt i forhold til producentens anvisninger.

5. Tjek også holdbarhedsdatoen for gassen.

6. Lav et lækageeftersyn og kontroller tyske TÜV for testproceduren.

Generelle sikkerhedsanvisninger:

1. Lukke-ventilen på gastanken skal aktiveres, inden man begynder at kigge nærmere på bilen.

2. Tøm gassystemet, hvis der er tale om at kontrollere trykket i gastanken.

3. Udskift om nødvendigt sikkerhedsventilen, der ikke må genanvendes, hvis den afmonteres.

4. Alle antændelseskilder skal fjernes fra værkstedet, inden man begynder sin kontrol af gasbiler.

5. Uddan de medarbejdere, der fra tid til anden skal kontrollere og håndtere gasbiler, så de er opdaterede på den nyeste lovgivning, opmærkning, service og generel håndtering.

Kilde: Motor-magasinet.se og SVFV.


Som situationen er i dag er der nemlig ingen lovpligtig kontrol af gasbilernes tanke, skriver avisen, ej heller af de sikkerhedsventiler, der skal sikre, at en brand på en gasbiler eller bus bliver tæmmet så meget som muligt af hensyn til det redningsmandskab, der i ulykkestilfælde skal håndtere køretøjet. Motor-magasinet i den svenske udgave er derfor gået sammen med Sveriges Fordonverkstäders Förening (SFVF) om en række guidelines til de værksteder, som håndterer gasbiler - se boksen her til højre. henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109