23948sdkhjf

Skarp fremtid

Den ugentlige leder fra autobranchens uafhængige fagblad.
MOTOR-MAGASINET MENER:

DET ER ET FRISK PUST til autobranchen, når vi følger nye optag af elever til blandt andet biløkonom-uddannelsen som i denne udgave af fagbladet. Men det er problematisk, når virksomhederne ikke formår eller forstår, at her kan kilden til branchens ve og vel, samt bedre bundlinje, meget vel ligge – og undlader at tage elever ind. Vi kan fint følge folkene bag biløkonomuddannelsen, når de gerne vil i dialog med bilimportørerne, der via egne uddannelser ikke bruger den bredere biløkonom-uddannelse, så alt for mange unge med det rigtig drive og iværksætterlyst ikke får mulighed for at starte på Købmandsskolen i Aarhus. Her bør forhandlerne i højere grad også komme på banen, så vi kan få rettet dette misforhold.

SAMTIDIG TYDER DET PÅ, at de ansatte generelt i autobranchen løber hurtigere end tidligere. I en analyse fra Bilbranchen under Dansk Industri kan vi læse, at beskæftigelsen faldt under finanskrisen, og at beskæftigelsen i autobranchen fra 2007 til 2014 er reduceret med 11 procent, mens det øvrige arbejdsmarked faldt 7 procent – altså at krisen ramte bilbranchen hårdere. Rapporten kalder det bemærkelsesværdigt, at vi stadig har et efterslæb af ansatte set i betragtning af, at omsætningen for både bilhandel og eftermarkedet er steget markant i samme periode. Det må da give grobund for at tage elevkraft ind mange steder – især da effektiviseringerne samtidig har bedret bundlinjerne i mange virksomheder i kølvandet på finanskrisen.

AT DER ER GRØDE i autobranchen vidner også denne uges artikel om PSA Groups nye strategi om. Europas næststørste bilproducent gearer sig selv til af få en ordentlig bid af kagen, hvor der hidtil har stået ”eftermarked” på i glasuren. Vi kan formentlig vente en PSA-drevet værkstedskæde på dansk jord også – en dansk PSA-drevet hjemmeside med reservedele er i luften. Og vi kan helt sikkert vente mere fra samme skuffe fra andre bilproducenter i årene frem, hvis vi lytter til erfarne, danske branchefolk med vidt forgrenet netværk i Europa. Så det bliver noget af en turbulent og yderligere tilspidset fremtid, som også de nyansatte biløkonom-studerende har at se frem til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11