23948sdkhjf

Billigere batteri og dyrere strøm

Transportsektoren kan nå klimamål med en million elbiler i 2030, siger Klimarådet.
KLIMA I 2030 skal 950.000 elbiler – lad os bare sige en million eller hver tredje bil - køre rundt i Danmark, hvis persontransport skal forurene 40 procent mindre med CO2 i forhold til 2005.

Det er resultat af Klimarådets beregninger i rapporten om klimavenlige afgiftsomlægninger ”Afgifter der forandrer”.

Bestanden af elbiler vokser fra under 10.000 i år til omkring en kvart million køretøjer i 2030, hvis de nuværende betingelser holdes uændret.

Anbefalingerne øger imidlertid kun bestanden af elbiler med mellem 150.000 og 200.000 i 2030. Der vil stadig mangle en halv million elbiler eller noget andet, der giver tilsvarende klimaforbedring.

Det vil Klimarådet se på det i den næste rapport om et år. Videre afhænger det af EU’s krav til Danmark, som ventes offentliggjort i nær fremtid.

Det er helt bevidst, at Klimarådet i sin første ordinære rapport kaster sig over elbiler.

- Vi er startet med personbilerne, fordi der er en aktuel politisk problemstilling med at indfase elbilerne i den almindelige afgiftsstruktur. I det politiske forlig sagde man, at man ville genbesøge ordningen efter sommerferien, siger transportforsker Niels Buus Kristensen, medlem af Klimarådet.

Klimarådet

Er nedsat ved lov, som blev vedtaget før folketingsvalget af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Rådet består af syv universitetsforskere. Tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er formand.


Nedslag på 60.000 kroner

Den første anbefaling er afgiftsfritagelse for batteriet, så bilkøberen kun betaler markedsprisen.

Der tales om ”friholdelse for afgift”. Der sættes et fast fradrag på 2000 kroner per kWh. Det svarer til 60.000 kroner for elbiler med en batterikapacitet på 30 kWh.

Fradraget skal nedjusteres i takt med priser på batterier, oplyser transportforsker Niels Buus Kristensen.

Dernæst foreslår Klimarådet, at minimumsafgiften på 20.000 kroner fjernes. Der er ikke tilskyndelse til at vælge de mest energieffektive biler,

Dyrere strøm

Endelig foreslår Klimarådet at fjerne godtgørelsen for elafgift, dvs. gøre det dyrere at tanke strøm.

Rabatten før moms udgør 88,6 øre per kWh ved opladning fra kommercielt drevne ladestationer.

Den udløber automatisk til nytår, medmindre Venstre, Socialdemokratiet og Radikale, som er tre partier bag loven om elbilsafgifter (Dansk Folkeparti sprang fra efter en EU-påbudt ændring), beslutter at forlænge ordningen.

Elbiler afføder samfundsøkonomiske omkostninger såsom brug af veje, trængsel og trafikuheld i lighed med benzin- og dieselbiler. Derfor bør elbiler også betale en slags brændstofafgift for at dæmpe kørselsforbruget, ræsonnerer Klimarådet.

Lavere elafgift til transport vil betyde, at kørselsomkostningerne sænkes til under det, det koster i gennemsnit per km i trængsel, uheld og andre eksterne omkostninger, forklarer Niels Buus Kristensen

Efterlyser kørselsafgift

På den ene side vil Klimarådet altså have mange flere elbiler, på den anden side vil også gøre det dyrere at køre i dagligdagen, når der er lange udsigter til roadpricing.

Niels Buus Kristensen afviser imidlertid at koble anbefalingerne sammen, så fordyrelsen kun skulle gennemføres, hvis batterier gøres billigere og minimumsafgiften fjernes.

- Det er vigtigt at få reduceret trafikken i byerne, siger han i ærgrelse over, at man ikke har indført en kørselsafgift med mulighed for differentiering i myldretiden.

Klimarådet åbner dog for, at staten gav et fast støttebeløb per ladestander.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203