Med Finanslovsaftalen for 2026 forlænges de nuværende elbilafgifter med et år, og de planlagte markante afgiftsstigninger udskydes.
Det bliver taget godt imod hos Nordania Leasing, der er et af Danmarks største leasingselskaber.
- Det er en positiv nyhed for både virksomheder og brugere af firmabiler. Mange har været bekymrede for stigende omkostninger, men nu er der skabt ro og forudsigelighed, siger Jens Haarmark Nielsen, der er chef for Fleet Management hos Nordania.