23948sdkhjf

Kræver skærpet tilsyn af selskaber

AutoBranchen Danmark vil være sikker på, at kun ”seriøse” leasingselskaber kan benytte ny ordning.
LEASING AutoBranchen Danmark har i et høringssvar til L150 gjort opmærksom på vigtigheden af en skærpelse af tilsynet med selvangivelsesordningen, så det kun er de seriøse leasingselskaber, der får adgang til ordningen.

Skat har etableret selvangivelsesordningen for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, så registrerede leasingvirksomheder, under nærmere betingelser, kan få adgang til at selvangive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos Skat.

Skatteministeriet arbejder lige nu på en bekendtgørelse, der skal give mere gennemsigtighed på området.

- Vi er positiv indstillet over for, at Skatteministeriet vil udarbejde en række tilretninger og præciseringer af regelsætter af Skats selvangivelsesordning for leasingbiler (populært kaldet storkundeordningen, red.). Det er afgørende, at det kun er de kvalificerede leasingselskaber, som også er indstillet på at følge den danske lovgivning, der kan benytte selvangiverordningen. For at minimere bevidst svindel med registreringsafgiften er det nødvendigt med et tilstrækkeligt fintmasket net, der kun giver seriøse leasingselskaber adgang til ordningen, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.

Finder det problematisk

Storkundeordningen vil også omfatte virksomheder, der er hjemmehørende i andre EU-lande og EØS-lande, med hvilke Danmark har en tilsvarende aftale om gensidig bistand til inddrivelse. Det kan ifølge Jens Brendstrup være problematisk.

- AutoBranchen Danmark frygter, at nogle af disse virksomheder vil udnytte storkundeordningen, og det vil være forbrugerne og autobranchen, der kommer i klemme. Den bekymring har vi videregivet til Skatteministeriet, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297