23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland.
Pirelli afslørede sine 2017 Formel 1 dæk i Monte Carlo: De nye dæk bliver bredere for at give bilerne mere balance og fart, idet reglerne næste år tillader øget downforce. Se video på pirelli.com.

Kevin Magnussen og Renault er mugne på Toro Rosso-kører Daniil Kvyat efter kontakt på våd bane under Formel 1 Grand Prix i Monaco, så Kevin måtte udgå. Også Renaults Jolyon Palmer udgik efter afkørsel. Verdensmester Lewis Hamilton vandt et begivenhedsrigt løb. Til Monacos Grand Prix deltog også Mikkel O. Pedersen i Porsche Super Cup. I det skrappe selskab måtte Struer-køreren udgå efter kontakt.

Det blev ikke til dansk sejr i et kaotisk 24-timers løb på Nürburgring. Løbet måtte afbrydes flere timer på grund af snefald!

Med en fjerde- og en sjetteplads i weekendens to afdelinger af Audi TT Cup sikrede Nicklas Nielsen sig vigtige points til den samlede stilling. Også Patrik Egsgaard sikrede gode points med placeringer som nr. 10 og 15 i de to løb.


Dennis Lind er seneste unge danske bilsportstalent, der sikrer sig plads i et officielt talentprogram for en af de store bilfabrikker. Dennis er netop udtaget til Lamborghini 2016 Young Driver Program og deltager i dette års Super Trofeo løbsserie.

I femte afdeling af British Formula 3 Championship på Oulton Park sikrede Jan Jønck sig med to femtepladser de hidtil bedste resultater i mesterskabet.

Anden afdeling af EM Rallycross Super 1600 blev ikke noget godt løb for Ulrik Linnemann. Efter at have vundet de indledende runder var danskeren impliceret i et stort uheld i finalen; heldigvis kun med materiel skade. Løbet blev kørt på Lydden Hill i England.


Nedtællingen til dette års 24-timersløb på Le Mans er begyndt. Søndag d. 5. juni afholdes den officielle testdag, hvor kørere og teams for første gang får mulighed for at teste sig selv og materiel forud for selve løbet, der køres weekenden 18.-19. juni. Der er otte danskere tilmeldt løbet: Michael Christensen, Jan Magnussen, Marco Sørensen, Nicki Thiim, David Heinemeier Hansson, Mikkel Mac, Christina Nielsen og Johnny Laursen. De tre sidste er debutanter. Læs mere på www.lemans.org

Den kommende weekend er unge danskere involveret i Formel 4-løb i England, Tyskland og Frankrig. Nicklas Nielsen og Neuhauser Racing sikrede sig med en tredjeplads årets første podieplacering i seneste runde af ADAC Formel 4. Næste weekend gælder det tre løb på Lausitzring. Nicklas fører rookie-mesterskabet efter de to første runder. Læs mere på www.adac-motorsport.de/adac-formel-4/de/

På Circuit de Ledenon i Frankrig er Casper Røes til start i tredje runde af Championnat de France F4. Se www.autosportacademy.com Patrik Matthiesen og Nicolai Kjærgaard er til start i fjerde runde af MSA Formula 4 Championship. Det sker på Oulton Park. Læs http://fiaformula4.com/

To danskere er med helt fremme i stillingen inden anden afdeling af CIK EM i karting køres denne weekend på banen i Adria, Italien. I klassen OK Junior fører Noah Watt efter sejr i første afdeling, og i seniorklassen OK er Christian Lundgaard på en samlet andenplads. Blandt de startende er også Lucas Sommerlund, der fik debut i EM-sammenhæng i første afdeling. Følg med på www.cikfia.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117