23948sdkhjf

Nye muligheder med opgraderet produkt-database

Håndtering af produkt og bildata er blevet en afgørende konkurrenceparameter for SBS Automotive.
TILPASNING Bilmarkedet udvikler sig med rivende hast. Modelvariationen er steget eksplosivt samtidig med, at levetiden for de enkelte modeller er faldet. Mængden af dele, der skal til for at dække den europæiske bilpark er vokset, hvorved risikoen for fejlleverancer til værkstederne er blevet større. Hertil kommer, at informationsteknologien har muliggjort håndtering af meget store og detaljerede datamængder om bilpark og reservedele, således at man i dag blot behøver at indtaste sin nummerplade for at finde delene til bilen hjemme i garagen.

For virksomhederne på eftermarkedet stiller denne udvikling store styrings- og ressourcemæssige krav, og man ser derfor i disse år en kraftig opgradering af reservedelsudbydernes ”product management” funktioner.

Data en konkurrenceparameter

I SBS Automotive har man også erkendt udviklingen og har valgt at udvikle en ny og bredere product management funktion.

- Data er blevet et område, som vi konkurrerer på - på linje med de klassiske parametre som kvalitet, leveringstid og pris. Den, der har bedst styr på sine data, har en fordel. Vi har derfor valgt at investere i en bredere organisation samt i flere data og i nye databasesystemer, siger Lars From, CSO i SBS Automotive.

Database med nye muligheder

Customer Service Manager Anette Poulsen fortæller, at SBS, som led i opgraderingen, har valgt at etablere en helt ny produktdatabase, som giver virksomheden en række nye muligheder.

- Vi har blandt andet opgraderet vore data om de enkelte landes bilparker. Det hjælper os i sortimentsudviklingen og giver os mulighed for at komme med kvalificerede lagerforslag til vores kunder i de enkelte lande, siger Anette Poulsen.

Gaps og links”

Hun fremhæver ligeledes nye muligheder for at lave avancerede ”gap” analyser på sortimentet, hvor man blandt andet kan identificere, hvilke produkter man mangler i forhold til bilparken, og hvor der mangler tilknytning af bilmodeller, OE numre og så videre.

- Denne såkaldte linkning af biler og varenumre har vi nu fuldautomatiseret med udgangspunkt i store europæiske databaser. Det er simpelthen ikke muligt længere at følge med uden brug af sådanne løsninger. I alt har det givet os rigtig mange flere modeller på vores produkter – en forbedring der vil komme vore kunder til gode, når de søger i TecDoc eller andre katalogværktøjer, siger Anette Poulsen.

Teknisk dokumentation
Det er ikke blot på dataområdet at markedskravene er steget markant. Det gælder også på den tekniske dokumentation, det vil sige produktillustrationer og målskitser. Det visuelle spiller ofte en stor rolle, når man skal vælge mellem to næsten ens produkter. Derfor finder SBS det vigtigt, at virksomheden tekniske dokumentation i katalogsystemer som TecDoc er fyldestgørende og brugervenlig.
- Vi har derfor dedikeret en del ressourcer til dette område også, så vi får markedets bedste tekniske dokumentation, siger Anette Poulsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094