23948sdkhjf

Leder: Skæg og briller

Den ugentlige leder fra autobranchens uafhængige fagblad.
MOTOR-MAGASINET MENER:
MYSTERY SHOPPING er et begreb, der i bredt omfang anvendes til at kigge sig selv og konkurrenter over skulderen. Mænd med skæg og briller bevæger sig ud i virkeligheden og tager inkognito temperaturen på, hvor godt det står til med eksempelvis bilsælgernes indsats eller værkstedets kvalitet og service. Målet er naturligvis at forbedre sig i sin egen organisation - eller tage nogle skridt frem foran konkurrenten.

DER ER AL MULIG GRUND a holde godt øje med analyser som FDM’s årlige Autoindex, hvor autobranchen bliver rangordnet til offentlig skue: Her kan bilkøbere og værkstedskunder i hele Danmark se og vurdere, hvordan ens nuværende udbyder klarer sig – og om man måske var bedre tjent med en anden. På mærkesiden. For undersøgelsen medtager intet om de frie værksteders formåen – endnu da. Måske det kommer.

DET ER KLART, at hverken bilimportører eller værksteder kan gøre noget med de produkter – bilerne – der indgår i undersøgelsen. Nogle biler er naturligvis bedre end andre. Og de dyre biler klarer sig ofte bedst i købernes bevidsthed, når vurderingen alene angår bilen. Denne ganger det interesant at kigge på Interdan-koncernens mærker, da vi denne uge kan berette om en vigtig importøromlægning: Peugeot, Mitsubishi og snart også Citroën og DS kommer under Interdan-hatten. Ingen af selve bilerne klarer sig særlig godt og ligger under middel. Alligevel stormer de to nuværende Interdan-mærker Peugeot og især Mitsubishi frem med superhøje salgstal – godt hjulpet af effektive privatleasing-kontrakter. Men når vi kigger på brugernes opfattelse af selve værkstedet og behandling af bil og kunde – så er mærkerne i top.

DET SIGER NOGET OM en importørers formåen, hvorvidt de tilknyttede værksteder og salgskontorer placerer sig godt eller skidt. At være en god importør handler ikke kun om høje bilsalgstal, men også om det lukrative eftermarked, hvor kunderne gerne kommer på værkstedet. Derfor er der måske grund til at kigge Interdan over skulderen for andre for at lure, hvordan man både får omsat biler, som importøren har formået til UG med kryds og slange, men også hvordan værkstederne kan anspores til at lægge sig i top. Ellers står de frie værksteder klar til at tage over…
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093