Kløften mellem forsikringsselskaber og værksteder
Bil blev stjålet fra et værksted, men sagen måtte en tur i Forsikringsankenævnet, før forsikringsselskabet kom til lommerne.
Juraklummen går på skift mellem juristerne hos henholdsvis AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd og Bilbranchen under DI. Klummerne er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
I denne uge skrives klummen af Johanne Berner Hansen, juridisk chef, advokat, Dansk Bilbrancheråd.
Som oftest lykkes det at finde løsninger – eventuelt af forligsmæssig vej, men en gang imellem er det nødvendigt at gå rettens vej eller at indbringe sagen for Forsikringsankenævnet. Selvom Forsikringsankenævnet som udgangspunkt kun tager stilling til forbrugertvister, så kan nævnet i visse tilfælde tage stilling til sager om Forhandler- og værkstedsforsikringer, hvis selve tvistens jura ikke adskiller sig væsentligt fra den jura, der ville gælde i en privat sag.
Sådan en sag havde et medlem mod et større dansk forsikringsselskab.
Sagen handlede om en bil, der stod i kommission hos medlemmet. Bilen havde stået til salg hen over sommerperioden og efter lidt over tre måneder, blev bilen stjålet. Bilen var uindregistreret og tyveriet blev derfor anmeldt på Forhandler- og Værkstedsforsikringen. Kort efter blev bilen fundet blandet andet uden kabine. I alt en skade opgjort i henhold til autotaks til ca. 150.000 kr.
Forsikringsselskabet afviste dækning under henvisning til et vilkår i forsikringsbetingelserne, hvorefter kommissions-aftaler skulle fornys efter tre måneder – og at der i øvrigt kun var kaskodækning de første tre måneder af kommissionsaftalen. Den kontakt, der helt klart havde været mellem bilejeren, bosiddende i udlandet, og virksomheden, udgjorde ikke en tilstrækkelig fornyelse af aftalen. Forsikringsselskabet mente med andre ord, at når kommissionsaftalen var skriftligt indgået i første omgang, så skulle fornyelser også ske skriftligt.
Derudover blev kravet afvist ud fra, at der ikke var noget at bebrejde virksomheden – opbevaringen af bilen havde altså været korrekt og forsvarlig.
Ny aftale netop indgået
Tyveriet skete kort efter virksomhedens aftaleindgåelse med forsikringsselskabet, og derfor havde virksomheden først fået forsikringsbetingelserne efter tyveriet.
Bilejeren var i sagens natur ikke tilfreds med den afgørelse, og virksomheden måtte derfor i første omgang for egen regning indkøbe og isætte en kabine m.v. således at bilejeren ikke ville rejse krav mod virksomheden. Tvisten med forsikringen kunne imidlertid ikke løses, og medio 2015 blev sagen rejst for Forsikringsankenævnet.
Forsikringsankenævnet besluttede at behandle sagen, og i december 2015 kom afgørelsen.
Da det især var spørgsmålet om 3-måneders fornyelses-kravet og begrænsningen af kaskodækningen på kommissionsaftaler, der var relevant, havde nævnet indhentet en udtalelse fra Forsikring & Pension, der udtalte, at vilkåret var meget specielt – selv for en forsikring, der rent faktisk dækkede kommissionsbiler.
Vilkåret om, at kaskodækningen kun havde virkning de første tre måneder af kommissionsforholdet, var klart beskrevet, men da vilkåret var usædvanligt, var det forsikringsselskabet, der skulle bevise, at virksomheden var gjort tilstrækkelig opmærksom på vilkåret. Den bevisbyrde havde forsikringsselskabet ikke løftet; – og slet ikke, når forsikringsbetingelserne først var kommet frem efter tyveriet. Derfor fik virksomheden medhold.
Forsikringen skulle altså dække de skader, der var sket ved tyveriet.
Desværre tog nævnet ikke stilling til, hvad der skulle udbetales, og der opstod efterfølgende en tvist om størrelsen af erstatningen, hvor det blandt andet blev diskuteret, om der skulle ydes den sædvanlige rabat på 15 procent på den indkøbte kabine eller ej. Udgiften var jo helt reel og dokumenterbar- og ikke tillagt nogen form for avance. Der blev dog afslutningsvist indgået en fornuftig løsning.
Få orden på papirerne
Men hvad betyder sagen så for branchen …
I det store billede ingenting, men den viser, at det er uhyre vigtigt at have styr på sine forsikringer. Ingen tvivl om, at virksomheden i dette her tilfælde havde gjort sit for at forsøge at få overblik over forsikringerne, men netop dette vilkår var smuttet under radaren. Det er væsentligt at sikre sig, at virksomhedens forsikringer til enhver tid dækker det, der er nødvendigt. Ved skift af forsikringsselskab kan det give mening at lade det nye selskab gennemgå de eksisterende forsikringer, men til syvende og sidst er det virksomhedens eget ansvar at sikre, at alle nødvendige dækninger er kommet med.
