Den danske opfindelse Stevisens fra Fjerritslev-virksomheden SVJ-Sensors er ved at finde fodfæste på det nordiske marked. Vibrationsføleren har været på markedet siden efteråret 2014 og har solgt pænt, fortæller, salgschef Søren Rødbro.
- Vi solgte 50 i 2015, og indtil videre har alle kunder haft en god oplevelse med produktet, som man kan læse i cases og referencer på vores hjemmeside svj-sensors.com. Udfordringen har været, og er stadig, at få udbredt budskabet til de mange værksteder, som alle kender problemet med at fejlsøge på biler med udefinerbare vibrationer. Med vores Stevisens kan man reducere tidsforbruget på vibrerende biler markant, siger Søren Rødbro.