23948sdkhjf

Reparationsgrænsen er en lap på hullet kludetæppe

Når man overhovedet har en grænse for, hvor meget man må reparere en i bil i Danmark, skyldes det som så meget andet registreringsafgiften, mener AutoBranchen Danmark.
REPARATION - Reparationsgrænsen er så at sige en lap på det hullede kludetæppe af lovgivning, der findes om skat på biler. Det er meget uhensigtsmæssigt, at man er tvunget til at skrotte biler på grund af en administrativt fastsat grænse, som ikke har noget at gøre med, om bilen er ødelagt eller ej, siger Mads Engberg, vicedirektør i AutoBranchen Danmark.

- Hvis man sætter en lap på et hullet kludetæppe, har man stadig et kludetæppe, og det er præcis den situation, som vi står i med registreringsafgiften og reparationsgrænsen i Danmark, tilføjer han.

- Desværre er reparationsgrænsen en lap, som fungerer dårligt og ikke efter hensigten. Argumentet fra Skatteministeriets side har altid været, at vi ikke skal reparere biler ud over den værdi, de har uden afgift. Og derfor har de så fastsat en grænse for, hvor meget man må reparere en bil for, siger Mads Engberg.

Molboagtigt

- Reparationsgrænsen tager ikke højde for, at der er stor forskel på, hvor meget registreringsafgift der procentvis er i små og store biler. Efter Skatteministeriets logik skulle vi have lov at reparere mere på de små biler med lille registreringsafgift, men med den her ”one-size-fits-all” lovgivning, bliver de danske værksteder hårdt ramt, når 50-60 procent af de solgte biler de seneste tre år har tilhørt kategorien små biler, siger Mads Engberg og fortsætter:

- Grænsen ser slet ikke på de miljømæssige eller beskæftigelsesmæssige vinkler, som ellers i resten af samfundet og i resten af verden har stor bevågenhed. Det virker helt molboagtigt, at politikerne går mod strømmen og nedlægger gode håndværksfaglige arbejdspladser den ene dag og klager over, at det gode håndværk forsvinder den næste dag. Der mangler sammenhæng i tingene fra politisk side.

Derfor har AutoBranchen Danmark flere gange foreslået politikerne, at reparationsgrænsen afskaffes og erstattes af en grænse, der ser på, om bilen sikkerhedsmæssigt forsvarligt kan repareres, uden at regningen kommer over bilens samlede værdi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127