23948sdkhjf

OK først klar med MobilePay-tanke

Kunder hos OK-tankstationer kan nu betale med app-hittet MobilePay.
TANK - Vi har udvidet OK-appen, så det nu ikke bare er muligt at aktivere standeren, mens man sidder inde i bilen, men også at ordne betalingen, siger Anders Knudsen, der er salgsdirektør hos OK.

Det er en teknisk integration med Danske Banks MobilePay, som via OK’s app nu gør det muligt at betale for brændstoffet direkte ved standeren med en mobiltelefon. Nu er OK i forvejen kendt for, at al betaling foregår ude ved standeren, så man kunne jo fristes til at spørge, hvor stor en forskel den nye app-betaling egentlig gør.

Betaling i tørvejr
Allerede sidste år introducerede OK som de første på det danske marked en app til mobiltelefonen, som gør det muligt at vælge stander, åbne pumpen og endda afregne tankningen og støtte lokalsporten via et tilknyttet OK Benzinkort. Det betyder, at man er fri for at fumle med betalingskortet i blæst og kulde, men kun skal forlade den lune bil, når pistolen skal sættes i bilens tank.

- Det er nok de færreste, der synes, at det er superhyggeligt at bruge tid på at tanke brændstof. Især her om vinteren. Vi arbejder derfor hele tiden på at gøre tankning nemmere. Den app, som vi lancerede sidste år, gav bilister med OK Benzinkort mulighed for at klare det meste fra en smartphone inde i bilen. Med den nye app med integration med MobilePay er først og fremmest en bekvem valgmulighed også for de bilister, som ikke har benzinkort, men plejer at betale med dankort, siger Anders Knudsen.

Mark Wraa-Hansen, der er chef for MobilePay, tilføjer:

- Det var vel kun et spørgsmål om tid, før tankstationerne kom med, og OK kom altså først.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109