DCC Energi styrker ledelsen i sin mobilitetsforretning med en erfaren profil fra convenience-branchen. Det landsdækkende energiselskab har ansat 43-årige Dennis Wiberg som ny kommerciel chef for Shell-netværket i Danmark.
Dennis Wiberg kommer senest fra ejendomsbranchen, men har over ti års erfaring som regionschef hos Reitan Convenience Denmark og 7-Eleven. Som ny kommerciel chef for Shell-netværket bliver Dennis Wiberg overordnet ansvarlig udviklingen af kommercielle aktiviteter på de i dag 196 bemandede og ubemandede Shell-tankstationer i Danmark. Internt i DCC Energi træder han ind i forretningsbenet, Mobility, med reference til COO Christopher Mercado.