23948sdkhjf

Fremgang for Peugeot værksteder

Ambitiøs og skræddersyet uddannelsesplan for landets 350 løve-mekanikere.
BILIMPORTØR Når det gælder kundetilfredshed på de mekaniske Peugeot værksteder i Danmark, har importøren oplevet en konstant stigning siden 2013, nemlig med to procent point til 89,5.

Det oplyste PR-chef Hanne L. Sørensen, da Peugeot Danmark tidligere i januar holdt nytårs pressemøde på hovedkontoret i Glostrup.

En analysegruppe har for Peugeot spurgt 16.000 værkstedskunder om deres oplevelser.

Samtidig kan Peugeot glæde sig om en stigning på fem procent point af såkaldte ”ambassadører”, oplyser Hanne L. Sørensen der også pegede på en klar sammenhæng mellem indeks for kundetilfredshed (CSI) og loyalitet.

Bunden skal hæves

Peugeot Danmark har desuden høstet de første erfaringer med Peugeot Excellence, som er et koncept/værktøj til langsigtet forhandlerudvikling.

Analyseværktøjet er på hele 430 punkter inden for processer/leverancer af organisation, ledelse, salg og eftermarked.

Konceptet startede med ti Peugeot forhandlere i januar 2015 og udvides med ti nye i 2016.

I dag er der 62 Peugeot forhandlere i Danmark med 68 salgssteder.

- Målet med Peugeot Excellence er at opnå øget salgseffektivitet, forbedre kundeoplevelsen, hæve bunden, sørge for en professionalisering samt øge performancekulturen, forklarede Hanne L. Sørensen.

Plan for 350 mekanikere

På mødet oplyste teknisk chef Kjeld Seidler, at reklamationerne hos Peugeot er faldet voldsomt siden 2007, primært på grund af langt bedre produkter fra den franske bilfabrik.

Han oplyste, at 350 danske Peugeot mekanikere alle gennemgår en omfattende test hvert år, ligesom de mange Peugeot mekanikere alle indgår i en individuel træningsplan, som for eksempel medfører 2,5 dages træning ude af huset hvert år samt moduler med e-meeting og e-learning.

Det har gjort de danske Peugeot mekanikere til de bedste i Europa hos Peugeot, bemærker Kjeld Seidler.

På efteruddannelsessiden sender Peugeot alle sine mekanikere til efteruddannelse hos Autobranchens Udviklingscenter (AUC) i Frederikshavn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096