23948sdkhjf

Fire nye hurtiglade-stationer

Clever har åbnet stationer med tre stik ved fire jyske rastepladser.
ELBILER Clever driver et landsdækkende netværk af 520 hurtiglade-punkter til elbiler. Og som en del af Vejdirektoratets opsætning af ladestationer til elbiler langs motorvejsnettet tilføjer selskabet nu to hurtig-ladestationer ved Vojens og to ved Randers til sin eksisterende motorvejskorridor.

Clever har vundet Vejdirektoratets udbud om ladestationer på rastepladser langs den Nordjyske og Sønderjyske motorvej, og derfor er elbilister nu endnu bedre stillet på motorvejen, når det eksisterende ladenetværk udbygges derfor med fire ny ladestationer langs motorvejen.

- Clevers korridor af hurtiglade-stationer langs motorvejen fra København til Århus bliver flittigt brugt, og vi er glade for med åbningen af yderligere fire relevante placeringer langs den sønderjyske motorvej og den nordjyske motorvej, at kunne byde endnu flere elbilister velkommen på netværket, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør, Clever.

I ladenetværket til elbiler er der både 22, 43 og 50 kW-opladning, der passer til alle moderne elbiler. På Clevers gratis app kan du man live status for alle ladestationer - og se om de er i brug eller ledige.

Adresser på de fire nye hurtig-ladestationer

Ustrup Øst, Sønderjyske Motorvej 685, 6500 Vojens

Ustrup Vest, Sønderjyske Motorvej 686, 6500 Vojens

Gudenå Øst, Nordjyske Motorvej 401, 8940 Randers SV

Gudenå Vest, Nordjyske Motorvej, 8940 Randers SV


Opladning til alle elbiler


De to nye ladestationer har hver tre stik til hurtigopladning, det betyder både DC-opladning med 50 kW med CHAdeMO-stik til for eksempel Nissan Leaf og DC-opladning med 50 kW med CCS-stik til for eksempel BMW i3 og Volkswagen e-up! og e-Golf. Og som noget helt nyt AC-opladning med 43 kW med Type 2-stik, der specifikt passer til Renault ZOE Z.E. og Tesla.

- Det skal være nemt at køre elbil, og derfor etablerer vi ladestationer, der passer til alle moderne elbiler. Det betyder, at man som elbilist altid kan være sikker på, at der er ladestandere eller hurtiglade-stationer i vores netværk, der passer til elbilen. Det vigtigt, at vi har en ladeinfrastruktur, der skaber tryghed for elbilister, som altid kan få strøm på elbilen fra Clever, siger Casper Kirketerp-Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111