23948sdkhjf

Bilerne taber hjulene

Hjul bør efterspændes efter 100-200 kilometer, lyder rådet fra SOS Dansk Autohjælp.
MONTERING Alle bilister, der har fået monteret sommerdæk på bilen, bør huske at efterspænde hjulene efter 100-200 km, lyder rådet fra SOS Dansk Autohjælp, der oplyser, at de her i forårsmånederne har fået travlt med at hjælpe forskrækkede bilister med løse hjul.

En del bilister oplever i denne tid, at bilen pludselig begynder at ryste og give mærkelige lyde, som om den er helt gal med bremser eller styretøj. Ofte er problemet meget mere enkelt: Bilen har fået sommerdæk på, og hjulene er ikke blevet efterspændt.

- Vi bliver kaldt ud til mange forskrækkede bilister, der ikke kan forstå, hvad der er galt med bilen. De bliver ofte overraskede, når vi viser, at hjulene sidder løse, for de er jo lige monteret, fortæller Sven Riggelsen fra SOS Dansk Autohjælp.

Ekstra vigtigt ved alufælge

Forklaringen på de løse hjul er, at både hjulbolte og fælge bliver varmet op og udvider sig under kørslen. Derfor kan boltene gå løs efter de første køreture, uanset hvor godt de er spændt. Det gælder uanset, om arbejdet er udført på et værksted eller hjemme i carporten.

- Hvis man selv skifter sine hjul, skal man vide, hvad man gør, for selv små fejl kan få alvorlige konsekvenser. Sørg for at spænde hjulbolte og møtrikker med moment, og så er det vigtigt at efterspænde boltene efter 100-200 kilometers kørsel. Især alufælge reagerer på varmen, og derfor kan boltene løsne sig. Vi er hvert år ude og hjælpe en del bilister med løse hjul, siger Sven Riggelsen.

Ved selve hjulskiftet skal man sikre sig, at donkraften løfter bilen på et stabilt punkt, og at håndbremsen er trukket. Det er livsfarligt, hvis bilen falder ned under arbejdet. Sørg også for at rense anlægsfladen mellem bilens nav og fælgen, så den er fri for rust og snavs. Tjek retningslinjerne for hjulskift i bilens instruktionsbog. - Bilisten kan som regel høre eller mærke det på bilen, før det går så galt, at hjulet falder helt af. Men det er vigtigt at lægge mærke til mislyde og ændrede køreegenskaber, siger Sven Riggelsen.

Om SOS Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp blev dannet, da FDM valgte at lukke deres vejhjælpsassistance, der var blevet etableret som modpol til Falcks monopol på vejhjælpsområdet. Da FDM lukkede deres eget vejhjælpsselskab, besluttede en gruppe vognmænd at danne deres egen alliance. Det blev til en forening af selvstændige stationer, som blev kaldt Dansk Autohjælp. Foreningen blev stiftet 8. december 1979. I 1988 indgik Dansk Autohjælp en samarbejdsaftale med et større forsikringsselskab. I 1992 blev Dansk Autohjælp omdannet til et aktieselskab, men det er stadig stationerne, der ejer firmaet, og i 1995 blev FDM samarbejdspartner. I 2012 blev selskabet en del af SOS International og skiftede navn til SOS Dansk Autohjælp.



Husk bolte til reservehjulet

Ofte er det en stålfælg, folk har liggende som reservehjul i bilen. Her er det vigtigt også at huske at få de rigtige bolte med.

- Vi oplever ofte at skulle foretage et hjulskift, hvor vi ikke kan montere reservehjulet, fordi boltene fra alufælgene ikke passer. De er ofte for lange, så de vil gå imod bremserne, eller de har ikke samme gevind. Andre gange har bilisten ikke fået låsetoppen til bolten med til de tyverisikrede fælge, og så kan vi heller ikke hjælpe. I de tilfælde bliver bilen i stedet kørt hjem eller til værkstedet, forklarer Sven Riggelsen. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141