Bremsestøv falder dramatisk – ny Euro 7-standard sætter rammen
Elbiler udleder 83 procent mindre bremsestøv end benzin- og dieselbiler, viser ny forskning. Resultatet udfordrer tidligere påstande om, at elbiler skulle forurene mere på grund af deres vægt – og spiller direkte ind i de kommende Euro 7-regler, der fra næste år stiller krav til partikelemissioner fra bremser.
Af Kim Lesanner
Elbiler kører langt renere hvad angår udledning af partikler end forventet. Et nyt EU-støttet studie vender således op og ned på tidligere antagelser om, at elbilernes større vægt automatisk fører til højere partikeludslip.
Nye forskningsresultater fra det EU-støttede EIT Urban Mobility viser, at elbiler udleder 83 procent mindre bremsestøv end traditionelle biler med benzin- eller dieselmotor.