23948sdkhjf

Gensyn med fransk børnecontainer

Renaults ultimative familieflytter fylder 30 år. Vi tog en tur i den første udgave og må sande, at brugsegenskaberne er øget for hver generation.
Børnene vælger den. Faderen betaler den, og det er moderen, der sidder bag rattet. Sådan lyder opskriften på Renault Espace, der i disse måneder fylder 30 år.

Til at begynde med, var bilen ingen ubetinget succes, men det havde Renault faktisk heller ikke forventet, så man havde en plan B, hvis salget fuldstændig skulle kikse, tilbage i 1984, hvor den første gang ramte forbrugerne. Planen var, at den kunne sælges som varevogn, hvis kunderne trods massiv markedsføring alligevel alt fandt bilen for anderledes til at ville være de første i vennekredsen, der skiftede fra luksusbil til Espace.

Sammenligningen med en luksusbil skal tages helt bogstaveligt, for da bilen kom frem, kostede den præcis det sammen som en Renault 25. Men Espace tilbød plads til bør og bagage i en hurtig bil med et godt overblik over trafikken.

Espace er i bund og grund en europæisk kopi af de klassiske amerikanske minivan og et direkte resultat af feltstudier i USA.

Det første skridt mod Espace blev taget, at en nytiltrådt direktør for Renault i slutningen af 1950'ere spurgte design-direktøren om han mente, at Renault havde en bil, der var tilpasset samfundet og brugen af bilen. Resultatet blev, at direktøren krævede, at man seriøst arbejdede med studier af en "one boks" bil.

Det første håndgribelige resultat blev Projekt 900 i 1959 og senere blev udviklingen lagt i hænderne på Matra, der i 1983 præsenterede koncept-bilen, Matra P23. Teknikken var hentet fra en Renault 18 og helt fra de første udviklingsstudier hold ingeniørerne stædigt fast i, at bilen skulle have helt fladt gulv.

Hurtige biler

Næste generation af Espace er lige på trapperne og ventes at være klar lige efter nytår, efter at bilen er blevet forsinket omkring seks måneder. Rygter vil vide, at de øverste chefer i Renault, ikke vil tillade, at der kan sættes så meget som en lillefinger på kvaliteten af 5. generation af Renault Espace.

Testkørslen starter med en 2,2-liters benzinudgave af 2.generation af Espace fra 1994 og man skal ikke kører mange kilometer, før det står klart, at den krænger og gynger på vejen i et omfang, så man skal være meget søstærk for ikke at blive smådårlig. Det generelle støjniveau er dog overraskende lavt og den lyse kabine virker slet ikke gamle med store digitale tal og tydelige displays.

Vi skifter til den ægte vare i form af en 1. generations Espace og på en eller anden måde er den en langt bedre oplevelse, for den virker fastere i opsætningen og kører roligere gennem svingene uden at rulle så meget over længde-akslen som 2. generation. Det største indtryk gør turbodiesel-motoren dog, for den er uhyre godt støjdæmpet og trækker bravt op gennem gearene, hvor 5. gear er et totalt overgear, udelukkende til brug for motorvejskørsel.

Renault Espace blev lanceret med 2,0-liters 115 hestes benzin motor som Espace 2000 GTS. Det var basisudgaven, mens topmodellen hed 2000 TSE, der havde 14 alufælge og tagræling.

Interiøret var delvist kopieret fra Renault 9 og det samme gjaldt dørhåndtag og andre detaljer.

Omkring et halvt år senere kom de første diesel-udgave, der bød på turbo og stort set samtidig lancerede Renault en udstyrsversion, der hed 2000-1. Den var en hyldest til Stanley Kubrick mesterværket, 2001.

Den nuværende generation kom i 2002 og lagde sig i slipstrømmen af avancerede designs såsom modellerne, Vel Satis og Avantime. Platformen huser også biler som Renault Laguna II og i 2010 fik bilen et stort facelift med opdateringer i både interiør og teknik. Totalt er der i perioden 2002 til 2012 produceret 365.000 stykker, mens det samlede salg af de fire generationer er lige over 1,2 millioner biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078