Med "Applus Erhvervsbooking" får Applus Bilsyns erhvervskunder nu direkte adgang til en medarbejder, som med det samme booker tid i den lokale synshal. Derved undgår kunderne at vente i synshallen også selvom der i forvejen skulle være drive-in-kø i synshallen.
- I praksis betyder det, at man kan vente med at ringe for at få den første ledige tid, indtil man kører af sted til bilsynet. Erhvervskunderne undgår på den måde at skulle vente unødigt i en eventuel drive-in-kø. På "Applus Erhvervsbooking" er fokus lagt på, at man så hurtigt som muligt får fat i en medarbejder uden at skulle igennem diverse telefonsystemer, som medfører ventetid, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.
Ifølge Applus Bilsyn har nogle erhvervskunder i perioder måttet vente unødigt, fordi der har været andre foran i drive-in køen.
- Vi vil gerne yde en god kundeservice, der gør det muligt for vores erhvervskunder at optimere deres egen forretning. Ved at reducere ventetiden får virksomheden mulighed for at arbejde og hente en méromsætning her, siger Per V. Rasmussen.
Nummeret på Applus Erhvervsbooking er: 70 13 12 00.