Vagtskifte hos LiqTech
Finn Helmer stopper som topchef i filterfirmaet LiqTech og erstattes af Sune Mathiesen, som er ejer og CEO i Provital Solutions A/S, som Liqtech købte for nylig.
Bestyrelsesformand Aldo Petersen begrunder udskiftningen med, at virksomheden skal have øget fokus på salg. Liqtech havde sidste år et underskud på 17,6 millioner kroner. I Liqtechs 2013-regnskab fremgår det, at selskabet for 2014 forventer vækst i omsætningen og et 0 til positivt resultat før skat. LiqTech producerer blandt andet membraner til filterrensning af udstødningsgasser fra dieselmotorer.
Ny mand i direktørstolen bliver Sune Mathiesen, der er ejer og CEO i Provital Solutions A/S, som Liqtech købte for nylig.
- Liqtech skal nu skifte sit fokus til at øge salget og få marketingsucces, som er områder, hvor Sune Mathiesen har demonstreret betydelige evner, udtaler Aldo Petersen i en pressemeddelelse, hvor han også takker Finn Helmers for sin indsats i firmaet.
- Bestyrelsen vil gerne udvise sin taknemmelighed til Finn for det vigtige bidrag, som han har givet til firmaet under hans virke - især de betragtelige forbedringer i vores produktionsprocesser. Bestyrelsen og jeg ønsker Finn fortsat succes i sit fremtidige virke, lyder det fra formanden.