23948sdkhjf

Venstre vil sænke bilafgiften

Oppositionspartiet tvivler på, at der kan nås til enighed om en gennemgribende omlægning af registreringsafgiften og vil derfor arbejde på en gradvis sænkelse af afgiften.
Mens de politiske partier i årevis har proklameret en omfattende omlægning af de forkætrede registreringsafgifter, lyder der nye toner fra Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, skriver den trykte udgave af Motor-magasinet på fredag.

- Jeg må nok erkende, at det bliver svært at få enderne til at mødes, når det gælder om at nå til enighed om en stor aftale om en omlægning af registreringsafgifterne. Men i stedet for at der bliver ved med at ske ingenting, vil Venstre arbejde for en gradvis sænkelse af afgiften, sagde Torsten Schack Pedersen under en debat afholdt af Autobranchen Danmark under det netop afholdte Folkemøde på Bornholm.

Afgiften blev senest lavet om i 2007, hvor energieffektive biler til under 80.000 kroner beskattes med 105 procent i stedet for de 180 procent, de øvrige biler beskattes med.

På mandag er skatteminister Morten Østergaard (R) kaldt i samråd, hvor han skal svare på, hvornår regeringen vil fremsætte det lovede lovforslag om en omlægning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094