23948sdkhjf

Formel 1 bliver på TV3+ til 2018

MTG Group – der omfatter tv-kanalen 3+ og Formula One Group er blevet enige om at forlænge samarbejdet, der sikrer tv-stationen rettighederne frem til 2018.
De danske Formel 1-seere kan roligt se frem til, at de også de næste tre år kommer helt tæt på Formel 1 - både træninger, kvalifikationer og selve grandprixerne.

MTG Group, der blandt andet står bag kanalen TV3+, har i en pressemeddelelse meddelt, at de eksklusive tv- og onlinerettigheder til Formel 1 i Skandinavien er blevet forlænget frem til 2018. Dermed kan danskerne de næste år fortsat følge den populære sport på både TV3+, Viasat, TV3 Sport og på streamingtjenesten Viaplay.

Foruden at dække selve løbene på TV3+ og TV3 SPORT får Viasat parabol-kunder og Viaplay-brugere også adgang til ekstra-kanaler med interviews, on-board camera, driver tracker, timing information og highlights.

- Vi er på TV3 Sport fantastisk glade for, at vi nu er i stand til at tilbyde Formel 1 frem til og med 2018 på TV3+, Viasat, Viaplay og TV3 spor. Det er en top-rettighed, og med Kevin Magnusssens flotte entre er interessen nærmest eksploderet i Danmark. Og ikke kun for grand prixerne, men også for vores studieudsendelser før og efter, som er noget af det bedste sports-tv, der laves herhjemme. Nu kan vi med sindsro udvikle vores Formel 1-dækning endnu mere til glæde for seerne, siger TV3 Sportschef, Peter Nørrelund.

Formel 1 siden 2005

Jørgen Madsen Lindemann, MTG præsident og adm. direktør, siger:

- Formel1 er en af verdens mest spændende, fulgte og sete sportsgrene og er enormt populært på vores breddegrader. Vi har nydt godt af et langt og succesfuldt engagement i sporten og partnerskabet med ledelsen, så det er fantastisk, at vi nu kan forlænge i de kommende år. Som med så mange andre af vores sportsrettigheder er vi i stand til at fastholde dem i lang tid, så vi kan investere i disse brands og bidrage til at opbygge et trofast publikum.

Den danske forlængelse er en del af en større aftale, hvor MTG har forlænget de eksklusive rettigheder frem til 2017 i Baltikum og 2018 i hele Skandinavien. MTG har haft de eksklusive rettigheder til Formel 1-sporten i Skandinavien og Baltikum siden 2005.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094