23948sdkhjf

Domstol offentliggør principiel afgørelse

Fundamentet skrider i Skats indsatsområde, mener Autobranchen Danmark, efter Landsretten har offentliggjort afgørelsen om flytning af avancer.
Hvornår er der tale om overflytning af avance ved en bilhandel? Det spørgsmål har rumsteret i autobranchen, siden Skat lancerede sit indsatsområde "Overflytning af avance" i 2012.

De første dele af fundamentet skred ifølge Autobranchen Danmark i sommer, da Landskatteretten kom med sin afgørelse om overflytning af avancer. Skat var i sin oprindelige vurdering kommet frem til, at der tale om overflytning af avance, blot fordi de objektivt kunne konstatere, at en bilforhandler havde solgt en bil med negativ avance, men samtidig tjent penge på den samlede handel gennem overskud på den bil, der var taget i bytte.

– Det synes vi var en tynd bevisførelse, og Landskatteretten var enig, da den i sin afgørelse lagde vægt på, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for overflytning af avancer, siger juridisk chef i Autobranchen Danmark, Karoline Thomsen.

Hun kalder det en principiel afgørelse.

- Skat har gentagne gange konkluderet, at der har fundet overflytning af avance sted, med den ene begrundelse, at der er givet rabat på salget af den nye bil, men tjent penge på den bil, der er taget i bytte, eller på ekstraudstyret. Skat mente dog i første omgang, at det var en konkret afgørelse, der ikke kunne sammenlignes med andre lignende sager, siger juridisk chef i Autobranchen Danmark, Karoline Thomsen.

Bøllemetoder

– Landsskatteretten har nu undermineret fundamentet for Skats indsatsområde endnu mere ved at offentliggøre afgørelsen og dermed erklære den for principiel. Det betyder, at lignende igangværende sager, og sager som skal genoptages, vil skulle vurderes på samme måde, siger Karoline Thomsen.

Sideløbende har vi i efteråret hørt historierne om Skats bøllemetoder og trusler ved kontrolaktionerne over for forhandlerne. Nu skal Skatteministeren stå skoleret over for Folketingets Skatteudvalg, og direktøren for Skat skal forsvare sin administration som den er fremstillet i pressen, oplyser Autobranchen Danmark.

Hvis en vogn er lastet forkert, skal der kun en mindre sten til for at vælte den. Skats indsatsområde om overflytning af avancer kører i særdeles ujævnt terræn i øjeblikket, og spørgsmålet om, hvornår der er tale om overflytning af avance ved en bilhandel er ved at ændre sig til spørgsmålet om, hvor længe Skat kan fastholde et indsatsområde, hvor fundamentet er begyndt at smuldre, påpeger Autobranchen Danmark.

Kommentar fra Skat

Hos Skat lyder kommentaren fra direktør Jesper Rønnow:

– I Skat har vi lyttet til den kritik, som Autobranchen har fremsat, og vi synes, at vi har fået etableret et godt samarbejde om projektet "flytning af avancer". Vi er glade for at være i dialog med Autobranchen, og vi har sammen lavet en handleplan, som vi ser frem til at se resultaterne af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094