23948sdkhjf

BSR tuning frigives til nyere VAG biler

Den svenske tuningsspecialist er glad for at kunne opfylde et længe næret ønske fra mange bilejere.
Efter seks års udvikling har den svenske tunings specialist BSR skabt en serie af tuningkits, som

giver en hurtig og enkel styreboks-tuning til de fleste nye VAG biler - Audi, Volkswagen, Skoda og Seat – fra 2009 og frem. Denne innovation betyder, at ejerne af disse biler, på en hurtig og brugervenlig måde, kan tune bilen uden at løfte motorhjelmen.

- Dette er den største ting, der er sket for eftermarkedet i autobranchen i meget lang tid. Bilejere i hele verden har længe ønsket dette. Det bliver nu betydeligt lettere at tune de nye biler fra VAG-koncernen, siger Stefan Olsson, direktør for BSR Svenska AB, der også arbejder for de svenske trafikmyndigheder, professionelle motorsportsfirmaer og bilproducenter.

Tidligere skulle de nyere bilmodeller fra VAG-koncernen besøge et BSR servicecenter for

at få deres bil tunet - et skridt, som nu er helt overstået. BSR-tuning foregår via kodning gennem bilens CAN-bus og kan rulles tilbage til standard igen. En såkaldt PPC-enhed, der i udseende ligner en håndtester, sendes til kunden og tilsluttes diagnosestikket inde i bilen.

Med et par tastetryk og et par minutters ventetid er den nye software indlæst i bilens ECU. Så er bilen klar til at køre - med en del flere hestekræfter og meget højere drejningsmoment, lover BSR i en pressemeddelelse.

PPC-enheden giver mulighed for at gendanne softwaren til fabriksindstillingerne eller indlæse tuningssoftwaren igen, hvis denne er blevet fjernet på værkstedet.

BSR giver også et års motorgaranti på sine tuningkits til biler med eksisterende motorgaranti.

Produkterne har været solgt herhjemme i seks år af BSR Danmark i Birkerød ved Jakob Weesgaard, der har 24 forhandlere tilknyttet over hele landet. I alt 59 mærker inden for personbiler og autocampere kan BSR-tunes, herunder alle tyske og svenske bilmærker. BSR fører også rustfrie udstødninger og kvalitetsluftfiltre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079