23948sdkhjf

Kilometergaranti – eller mangel på samme

Brugtbilforhandlernes forening, DBFU, opfordrer FDM til at vejlede sine medlemmer efter lovgivningen.
MON DET ER ET særlig gennemtænkt indlæg fra FDM, der med overraskelse kunne læses i online udgaven af Motor-magasinet før Påske. FDM ønsker en passus vedrørende afgivelse af kilometergaranti på indbytningsbiler fjernet fra slutsedler; men vil formentlig samtidig forbeholde sig ret til at fraråde en bilhandel hvor der ikke gives kilometergaranti fra en forhandler. Der kan vist ikke herske tvivl om, at prisen på en sådan indbytningsbil vil blive reduceret betydeligt, idet den jo så ikke kan videresælges med kilometergaranti – er det god vejledning af medlemmerne?

HAR FDMS MEDLEMMER ikke loyal oplysningspligt – altså pligt til at oplyse hvad man ved, eller burde vide, som kan have væsentlig indflydelse på fastsættelse af værdien af indbytningsbilen? Vil FDM nu også begynde at fraråde handler, der indeholder en passus, hvor kunden garanterer for de kilometertal, han ved bilen har gået? Hverken kunde eller forhandler kan selvfølgelig garantere for et kilometertal, man ikke kender; men så vil det jo fremgå af slutsedlen.

VIL FDM OGSÅ PÅ dette område vildlede sine medlemmer, i lighed med vildledningen om en brugt bils pris i markedet, finansieringspriser, nyvognsgarantier på brugt importerede biler med videre?

MÅ VI OPFORDRE FDM til at vejlede sine medlemmer baseret på fakta og ikke på formodninger og i fuld overensstemmelse med lovgivningen.

Karl-Ove Pedersen, direktør

Dansk Bil Forhandler Union, DBFU
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078