23948sdkhjf

2014 startet godt for BilBasen

Visninger af forhandlerbiler er steget med 31 procent fra december til januar.
Mens der ikke blev handlet mange brugtbiler i december, så er bilåret 2014 startet godt. I alt endte omsætningen på godt 42.000 handler viser tal fra Danmarks Statistik, og den store interesse for brugtbiler ses også af besøgstallene på BilBasen. I det hele taget er BilBasens trafik steget med 12 procent i januar sammenlignet med januar 2013, viser tal fra Google Analytics.

- Vores visninger af forhandlernes biler er steget med 31 procent fra december til januar, og interessen er fortsat ind i februar, fortæller Andrew Whitehair, direktør for BilBasen, Bilinfo og DBA’s bilsektion.

BilBasen har udnyttet erfaringerne fra efterårets store marketingkampagne og udvidet visningerne af forhandlernes biler på de største danske websites såsom Eb.dk, Jyllands-Posten og Børsen samt på Facebook.

- Vi kan konstatere, at der i øjeblikket er en stor interesse for brugtbiler, især de større modeller, og vi har fokus på at eksponere forhandlernes biler på de internetsider, som forbrugerne besøger. Derfra bliver de ledt over på BilBasen for den videre søgning, og dét virker, forklarer Andrew Whitehair.

Årets første markedsføringskampagne var startskuddet på en hel række af kampagner fra BilBasen. Forårskampagnen, der starter i marts, bliver årets største, og vil igen have fokus forhandlerbilerne. Alt i alt er BilBasens marketingbudget det største nogensinde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079