23948sdkhjf

Brancheorganisationerne glade for reform

Håndværksrådet: Flot - men vejledning bekymrer

Mange unge har gennem tiden valgt en erhvervsuddannelse og er sprunget fra, grundet for få faglige udfordringer på højt niveau. Talentspor og udbredelse af EUX-uddannelsen til flere uddannelser, mener vi, vil gøre erhvervsuddannelserne langt mere attraktive for mange af de dygtige unge, der i dag vælger det almene gymnasium.

Men vi meget kede af, at folkeskolens vejledning om erhvervsuddannelserne åbenbart ikke styrkes, men svækkes. De unge bliver ikke udfordret individuelt på deres uddannelsesvalg. Det mener vi, at der er behov for, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.

AutoBranchen: God reform - konkret praktik-indsats mangler

Det er positivt, at den nye reform synliggør erhvervsuddannelsernes vigtighed for samfundet generelt, og dermed hæver prestigen ved uddannelserne. Vi har længe efterspurgt, at man fra politisk side opprioriterer området, som har oplevet en bekymrende udvikling med faldende kvalitet i undervisningen og udfordringen med at skaffe praktikpladser. Det er dog bekymrende, at man for andet år i træk ser et så stort fald i antallet af indgåede praktikaftale, og det er altafgørende, at vi får gjort noget ved det. Forligsparterne bør hurtigst muligt overveje at genindføre den præmie- og bonusordning, der giver værkstederne det rigtige incitament til at tage flere lærlinge ind, siger Michael Nørregård, underdirektør i AutoBranchen Danmark.

Bilbranchen: Rigtig godt for branchen

Vi får i fremtiden en udfordring med at skaffe faglærte, og den nye reform kommer det i møde ved at skabe mulighed for flere dygtige faglærte. Her er noget af det vigtigste adgangskravet, som er et positivt signal, og modvirker imageproblemet med, at alle kan blive mekaniker. Der er i dag store krav for at kunne begå sig i bilbranchen, og reformen gør det muligt for eleverne at dygtiggøre sig og udvikle deres talent med fag på et højt niveau, ligesom EUX-uddannelsen nu bliver prioriteret højt. Jeg er yderst positiv, siger Thomas Møller Sørensen, direktør for Bilbranchen under Dansk Industri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062